Million-bonus til statens chefer

I 2012 brugte statsadministrationen mere end 18 millioner kroner på såkaldte engangsvederlag, herunder bonusser til de i alt 224 allerøverste chefer - fra departementschefer til styrelsesdirektører og afdelingschefer. Det skriver Politiken torsdag.

Beløbet fremgår af en ny opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen, en styrelse under Finansministeriet med ansvar for blandt andet personale og løn.

Men det er ifølge flere eksperter tvivlsomt, hvad skatteyderne får ud af denne udbredte resultatløn.

- Mange offentlige chefer ville levere arbejdsindsatsen, uanset om de fik den bonus eller ej, fordi de i forvejen har et højt lønniveau. Resultatløn bygger på en misforstået tro på, at små økonomiske incitamenter altid vil få folk til at yde en ekstra indsats, siger professor i statskundskab på RUC, Bent Greve, til Politiken.

I gennemsnit får en departementschef 74.000 kroner om året i bonus oven i sin løn, mens en styrelsesdirektør og en afdelingschef får henholdsvis 88.000 og 71.000 kroner om året i gennemsnit.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, der sammen med en kollega intensivt har studeret brugen af kontrakter og resultatløn gennem en årrække, mener, at brugen af resultatløn er kørt af sporet og ikke virker efter hensigten.

- For direktørerne viser det sig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de resultater, de har opnået i løbet af et år, og den resultatløn, der bliver udbetalt. De engangsvederlag, der bliver udbetalt af staten, bliver i ret høj grad udbetalt på grundlag af andre og skønsmæssige kriterier, siger Jørgen Grønnegård Christensen til Politiken.

- Det virker ikke, og det bliver ikke brugt, som det på papiret er blevet beskrevet, fortsætter han.

Også politisk er der kommet fokus på brugen af resultatløn i staten ­ blandt andet på foranledning af, at Politiken under lærerkonflikten kunne skrive, at direktøren for Moderniseringsstyrelsen kunne få en bonus, hvis han sikrede staten gunstige overenskomster med de statslige lærere.

I dag mener Enhedslisten, at systemet med bonusser bør tages op til overvejelse.

- Når man er ansat, så får man den løn, der er aftalt i en overenskomst eller en kontrakt. Alt det med at have forskellige former for bonusser, det er ikke nogen god måde at styre den offentlige sektor på. Den offentlige sektor skal styres efter, hvad der er rigtigt og fornuftigt, ikke ud fra hvad den enkelte mener at kunne score kassen på, siger Frank Aaen (EL) til Politiken.

Men hvad får danskerne ud af de 18 millioner kroner?

- Nogle chefer, der tjener noget mere. Nogle steder er det det rene spild, siger Frank Aaen.

Socialdemokraternes næstformand i folketingsgruppen, Ane Halsboe-Larsen, mener derimod sagtens, at man kan forsvare at bruge 18 millioner kroner årligt på bonusser.

- Det er fint, at der er mulighed for, ligesom i den private sektor, at belønne folk i statslige stillinger for en ekstraordinær arbejdsindsats. Det kan både være med til at give et skulderklap, og det kan virke som resultatløn, hvor man får en erkendtlighed for at løfte en opgave i en særlig retning. Det styrker vores mulighed for at få en stærkt ledet offentlig sektor, siger Ane Halsboe-Larsen til Politiken.

På grund af ferie har det ikke været muligt at få nogen fra Moderniseringsstyrelsen til at stille op til interview.