Så meget giver vi i studentergave

16x9

Gavebordet til studenten 'koster' over 10.000 kroner. Se hvordan beløbet fordeler sig på de forskellige gæster

Danskerne bruger tæt på en halv milliard kroner på gaver til de 46.000 studenter, der springer ud i denne tid. Og der er enorme forskelle i de beløb, de forskellige gæster kommer med.

Mere end 10.000 kroner. Så meget 'koster' det samlede gavebord i gennemsnit per konfirmand, viser undersøgelse fra Nordea.

Gaverne er imidlertid ikke jævnt fordelt, da nogle studenter svulmer over i gaver, fordi især nogle forældre og bedsteforældre giver meget dyre gaver.

Men hvis man deler gaverne ud på alle studenter, viser der sig et billede af, i hvor høj grad de forskellige gæster til studenterfesten flotter sig.

Familien fører an
Og det er den nærmeste familie, der forgylder de unge mennesker.

Et typisk forældrepar giver en gave på 1.900 kroner. Den unge mand eller kvinde kan dog sjældent selv råde over pengene, da forældrene oftest vælger at give en gave for beløbet.

Til gengæld er der fri leg for bedsteforældrenes bidrag. De medbringer nemlig i gennemsnit 1.000 kroner, og dette beløb kommer de med kontant i en kuvert.

Og så er der gaven fra vennerne
Og så er der forældrenes venner. Denne gruppe af gæster medbringer også oftest en kuvert. En kuvert, der i gennemsnit indeholder 200 kroner.

Undersøgelsen afslører ligeledes, at de unge mellem 18-25 oftere køber studentergaver end andre aldersgrupper. Beløbet for studentergaverne fra de unge svinger en del, alt efter hvor tæt de er på den nyslåede student.

Er man tæt på studenten giver de unge typisk for omkring 170 eller 200 kroner, er de lidt fjernere hinanden har gaven typisk en værdi af omkring 80 kroner.