4 procent er flove over deres job

16x9

Næsten halvdelen af alle danskere i arbejde ranker ryggen i stolthed, når de skal fortælle om deres job

Næsten halvdelen af alle danskere i arbejde ranker ryggen i stolthed, når de skal fortælle om deres job, og kun fire procent er direkte flove.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

"Vi lægger meget af vores identitet i jobbet. Det giver arbejdsglæde og stolthed at føle, at man gør en positiv forskel i verden med sit arbejde," forklarer Alexander Kjerulf, som er stifter af projektet Arbejdsglæde Nu til Avisen.dk.

Uddannelse ligegyldigt
Følelsen af at bidrage med noget vigtigt afhænger ikke af, om du er højtuddannet eller ufaglært, tilføjer han.

"Jeg kender en ung kloakarbejder, som er vild med sit arbejde og stolt af det, fordi han ved, hvor vigtigt det er. Hvis han ikke laver sit arbejde godt, er vi alle sammen i 'deep shit', bogstaveligt talt," siger Alexander Kjerulf.

Stolthed og tilfredshed hænger sammen med at føle, at man laver et fagligt godt stykke arbejde, siger arbejdsmiljøforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Ole H. Sørensen.

Det betyder også, at den faglige stolthed kan få et knæk, hvis man ikke får betingelserne til at løse opgaverne ordentligt.

Det kan i yderste konsekvens føre til stress og udbrændthed, advarer han ifølge Avisen.dk.

"Hvis man ikke er stolt af sit job og får anerkendelse for det, trives man dårligere, og andre ting rammer hårdere. Det kan medvirke til, at man brænder ud."

Image ogsĂĄ vigtigt
Arbejdspladsens image pĂĄvirker ogsĂĄ, hvor lav profil vi holder, nĂĄr snakken om job gĂĄr til familiefesten.

Det fortæller Alexander Kjerulf og bruger Danske Bank som eksempel på en arbejdsplads, der for tiden giver røde ører hos medarbejderne, fordi banken har fået voldsom kritik i medierne.

"Jeg ved, at en del medarbejdere i Danske Bank ikke længere er stolte. Det er ikke fedt at sidde til familiefesten og folk siger, 'Nåh, det er jer med de høje gebyrer'," fortæller han til Avisen.dk.

Undersøgelsen fra Wilke viser, at stoltheden over jobbet går igen hos både mænd og kvinder, unge og ældre, og i alle dele af landet.