I morgen bliver det billigere at bruge dankort

16x9

Transaktionsprisen for online_handel mellem 100 og 500 kroner bliver sat ned

Transaktionsprisen for online-handel mellem 100 og 500 kroner bliver sat ned, oplyser Nets

Fra og med i morgen, fredag, er det billigere for danskerne at bruge dankortet, når de handler på internettet.

Nets, der står bag det danske dankort-system, har nedsat priserne for dankort på internettet, oplyser virksomheden. Den nye prismodel imødekommer kravet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der i november påbød Nets at sænke priserne.

- Vi indfører et nyt prisbånd for køb mellem 100 og 500, hvilket vil reducere prisen for mere en halvdelen af transaktionerne med 30 øre per betaling i gennemsnit, siger vicepræsident for Infrastructure DK, Nets, Tina Füssel.

0,1 procent i gebyr
Det koster per 1. februar 2013 1,45 kroner i gebyr at bruge dankortet, der er det billigste og mest effektive betalingsmiddel på internettet.

Indtil nu har det kostet det samme, men danskerne har også skullet betale 0,1 procent af købets værdi.

Nets har anket afgørelsen til Konkurrencenævnet og afventer deres vurdering. De nye priser gælder dog alligevel fra i morgen, fredag.