Her er de stĂžrste DSB-skandaler

16x9

Det er ikke fĂžrste gang, DSB roder sig ud i en offentlig skandale. Men det er en nyere forteelse, at den selvstĂŠndige offentlige virksomhed laver rav i den.

Det fortĂŠller Anders Drejer, professor i ledelse ved Aalborg Universitet som har fulgt DSB tĂŠt gennem mange Ă„r, til tv2.dk.

- Tilbage i firserne startede generaldirektÞr Ole Andresen dagen med at hÞre, om der havde vÊret forsinkelser nogen steder, og havde der det, ringede han personligt op til staklen for at fÄ en forklaring, fortÊller Anders Drejer.

- SĂ„ det er en ret ny ting, at DSB tiltrĂŠkker sig denne form for opmĂŠrksomhed.

Kritisk journalistik - nej tak
DR har fÄet fat i en mail fra PR-bureauet Waterfront til underdirektÞr i DSB, Peder Nedergaard Nielsen, hvor der beskrives et samarbejde over to Är, som har gÄet ud pÄ at holde journalist Lars Abild travlt beskÊftiget, sÄ han ikke kunne presse DSB i medierne med kritiske artikler.

Sagen er endnu ikke afklaret, og det er derfor uvist, hvor dybt skandalen stikker.

Men DSB-skandalerne startede allerede tilbage i midten af halvfemserne.

Diesel over el
"Det var en gigantisk fejltagelse, at man annullerede elektrificeringen i 1995-96. Der var nogle rapporter dengang, som sagde, at der ikke var grund til at fortsĂŠtte, men det ĂŠndrer ikke ved, at primĂŠrt den davĂŠrende regering begik en historisk brĂžler."

SĂ„dan lĂžd det i en sĂŠregen indrĂžmmelse fra den socialdemokratiske trafikordfĂžrer Magnus Heunicke til Berlingske Tidende for et par Ă„r siden.

Den davÊrende regering valgte dengang ikke at udbygge elnettet op i Jylland, og satsede i stedet pÄ dieseltog. Udover miljÞbelastningen fÞrte den beslutning fem Är senere til et katastrofalt valg.

Gode Tog til Alle
DSBs strategiske plan Gode Tog til Alle blev lanceret i 1998, og den skulle skaffe bÄde flere afgange og flere tog.

I Är 2000 faldt valget af leverandÞr af 84 IC4-tog og 23 IC2-tog pÄ det italienske firma AnsaldoBreda, der har haft usÊdvanligt svÊrt ved at leve op til dets aftaler med DSB.

Pga. enorme forsinkelser pÄ leveringerne samt utallige fabrikationsfejl er GTA-planen derfor endnu ikke indfaset, og der kÞrer indtil videre kun IC4-tog pÄ ganske fÄ strÊkninger.

Sagen har kostet DSB milliarder af kroner - ogsÄ selvom AnsaldoBreda er blevet dÞmt til at betale store belÞb i erstatning.

Ulovlig statsstĂžtte til DSB First
I 2011 FÄr rigsrevisionen mistanke om, at DSB har brugt danske skattekroner pÄ at kÞre tog i Sverige igennem datterselskabet DSB First.

Sagen fÄr transportministeren til at kulegrave sagen, hvilket fÞrer til adskillige fyringer i DSBs Þverste ledelse, - og dermed bl.a. fire forskellige generaldirektÞrer pÄ under ét Är.

Kammeradvokaten konkluderer senere, at DSB gav ulovlig statsstÞtte til sit skrantende datterselskab DSBFirst. Da DSB First ikke har nogen penge, slipper det dog for at tilbagebetale et stÞrre millionbelÞb med renter for ulovlig statsstÞtte til jernbanedriften pÄ den danske og svenske Øresundskyst.

Det elektroniske rejsekort
I over 10 Är bebudede DSB, at et elektronisk billetsystem var lige pÄ trapperne. Men pga. tekniske problemer med at lave et system, der kan regne priser og takster for billetterne ud, blev det igen og igen forsinket.

Og systemet har dertil ogsÄ vÊret mÞdt af meget kritik og mange tekniske problemer, efter det endelig blev implementeret.

Det har i hvert fald pÄ ingen mÄde erstattet papirbilletterne endnu.

Anders Drejer mener dog, at folk generelt er vant til, at offentlige IT-projekter er ufatteligt forsinkede og plaget af tekniske problemer - men det elektroniske rejsekort regner han stadig for en skandale for DSB.

Vedligeholdelsesproblemer
Slidte tog har gjort selskabet langt mindre punktligt end fĂžrhen.

- Det er svÊrt at datere prÊcist, men i hvert fald siden halvfemserne har DSB haft vedligeholdelsesproblemer, som har medfÞrt mange forsinkelser - hvilket isÊr har gjort pendlerne meget utilfredse. Og det har vÊret sÄ stort et problem og sÄdan et nybrud fra tidligere tider, at det samlet set mÄ betegnes som en skandale, siger Anders Drejer.