Fede børn får ulovlig operation

16x9

Overvægtige børn omgår dansk lovgivning ved at blive opereret i Belgien

Det er ulovligt at operere børn for fedme i Danmark, men det er det ikke i Belgien. Det udnytter danske forældre i samarbejde med en dansk rejsearran­gør, skriver B.T.

De belgiske operationer bliver foreta­get på børn helt ned i 14-års alderen. Ifølge Sund­hedsstyrelsens regler må danske kirurger ikke operere personer under 20 år, for­di de endnu ikke er fysisk og mentalt udviklede.

"Jeg har prøvet alle mulige kure, men ingenting hjalp," siger en 17-årig pige, der før vejede 130 kg til B.T.

På Ålborg Sygehus, der opererer 100 mennesker for fedme om året, har lige nu fem-seks patienter, der bare venter på at blive 20 år gamle.

"Vi kommer helt sikkert til at diskutere de grænser igen," siger overlæge Jens Peter Kroustrup, der selv har været med til at fastlægge Sundhedsstyrelsens aldersgrænser.

Direktør Atef El-Kher, Kirurgi-rejser, der arrangerer fedmeoperationerne i Belgien ser ikke noget problem i at tilbyde oprationsrejserne til Belgien.

"Vi har ingen betænkeligheder ved at sende børn af sted til operation i Belgien. Den 17-årige pige som B.T. nu skriver om er det første barn, vi har sendt af sted, men der skal nok komme mange flere," siger Atef El-Kher.