Mærsk-søfolk mundhugges ombord

16x9

Der er kurrer på tråden mellem danske og udenlandske søfolk, som arbejder ombord på skibene hos A.P. Møller - Mærsk. Flere danske søfolk nægter ifølge en fagforening at stå ret, hvis ordren kommer fra en udenlandsk kollega.

Problemet er kommet frem i forbindelse med en intern undersøgelse, hvis resultater Ritzaus Bureau er kommet i besiddelse af.

Undersøgelsen viser, at en tredjedel af de danske seniorofficerer ombord på skibene i Maersk Line ikke kan lide, at der er flere udlændinge end danskere med ude at sejle. Samtidig kan flere end hver tredje ikke acceptere at have en udlænding arbejdende over sig - eller i en tilsvarende stilling.

Søfolk sendes på kursus

Undersøgelsesresultaterne har bevirket, at A.P. Møller - Mærsk nu sender søfolkene på kurser i samarbejde på tværs af nationaliteter.

- Vi holder også seminarer for junior og senior officerer, hvor vi blander folk med forskellig baggrund. Det er for øvrigt interessant at se, at en lignende undersøgelse blandt de yngre officerer glædeligvis viser en mere positiv holdning til emnet. Vi har mange medarbejdere af mange nationaliteter og lægger vægt på lige muligheder for alle uanset baggrund, forklarer Rikke Fabian Jensen.

3F: Ny lov skyld i problemerne

Formanden for fagforbundet 3F's tranportgruppe, Henrik Berlau, vurderer, at problemerne er opstĂĄet i forbindelse med vedtagelsen af loven om Dansk Internationalt Skibsregister.

Vedtagelsen har ifølge Henrik Berlau betydet, at rederierne nu kan behandle danske og udenlandske søfolk forskelligt - og forskelsbehandlingen skaber ifølge fagforbundsformanden gnidninger.