SKAT afslører millionsvindel med flaskepant

16x9

De københavnske kiosker, grønthandlere og pizzeriaer snyder med pantmærkerne

Det har SKAT opdaget ved kontrolbesøg hos 463 butikker.

I 141 tilfælde fandt man falske pantmærker. I stedet for at købe pantmærker hos Dansk Retursystem A/S og sætte på de sodavand, butikkerne importerer fra udlandet, har fuskerne produceret mærkerne selv.

Kunderne kan ikke se, at det er et falsk pantmærke, og på den måde tjener butikken selv panten. Og selv om det kun drejer sig om en til tre kroner per dåse eller flaske, er omfanget stort, vurderer Kim Müller, der er projektleder i Skat.

"Et forsigtigt skøn er, at det drejer sig om mindst en million danske kroner," siger han.