Flere danskere tager dyre forbrugslÄn

16x9

Det er blevet svÊrere at lÄne penge i bankerne. Det fÄr flere til at tage dyre forbrugslÄn.

Bankerne er begyndt at stille skrappere krav, fÞr de lÄner penge ud. Det fÄr tilsyneladende flere danskere til at lÄne penge andre steder, hvor de ikke skal stille sikkerhed for lÄnet men til gengÊld betaler en hÞjere rente.

Nye tal for Danmarks Statistik viser i hvert fald, at danskerne er begyndt optage flere af de dyre forbrugslÄn som blankolÄn og lÄn pÄ kontokort over de seneste tre mÄneder.

Normalt er det et tegn pÄ, at forbrugerne har en stor kÞbelyst ­ men lige nu synes det mere at vise, at forbrugerne er under pres.

"Bankerne har gjort det svÊrere for forbrugerne at lÄne penge, og flere er formentlig begyndt at optage dyre forbrugerkreditlÄn for at fÄ Þkonomien til at hÊnge sammen," siger Tore Stramer, seniorÞkonom i Nykredit Markets.

SeniorÞkonom i BRFkredit Mikkel HÞegh er enig. Stigningen i antallet af blankolÄn er ikke et udtryk for, at forbrugerne lÄner penge for at foretage stÞrre indkÞb, men derimod for at krisen kradser.

Han ser tallene som et tegn pÄ, at fÊrre magter at fÄ deres klatgÊld bragt ned, selv om renten er lav.

"Det er en bekymrende udvikling," siger Mikkel HÞegh, der peger pÄ, at mange burde kunne optage lÄn via boligfinansieringen og dermed slippe af med de dyrere forbrugslÄn.

Forbrugerkreditten steg ifÞlge Danmarks Statistik med 0,5 procent i tredje kvartal i forhold til kvartalet fÞr. Dermed er disse lÄn steget de seneste fire kvartaler.

I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ser man omvendt tallene som et tegn pÄ, at privatforbruget er pÄ vej op.

Den beskedne stigning pÄ 0,5 procent er dog ikke nok til at give tro pÄ et stigende privatforbrug i tredje kvartal.

"Trods spÊde tegn pÄ fremgang i forbrugerkreditten er niveauet fortsat lavt og et tegn pÄ forbrugernes forsigtighed," siger Mira Lie Nielsen, Þkonom i Dansk Erhverv.