Store forskelle i danskernes varmepriser
Priserne, vi betaler for fjernvarme, er vidt forskellige landet over
Varme har de fleste brug for i disse dage, hvor temperaturerne står på permanent frost. Men priserne, vi betaler, er vidt forskellige.
Fjernvarmepriserne afhænger nemlig af, hvor i landet man bor, og dermed hvilket fjernvarmeanlæg, man er tilknyttet.
For eksempel koster varmen i sønderjyske Brøns godt tre gange så meget som i Ølgod, 80 kilometer derfra.
I Ølgod fyrer fjernvarmeanlægget nemlig med billig træflis, mens indbyggerne i Brøns får varmen fra dyrere naturgas.
Danmarks billigste fjernvarme får man i Hammel ved Århus. Her koster det i gennemsnit 6.500 kroner om året at opvarme et parcelhus.
I landets dyreste fjernvarmezone Veddum nær Hadsund koster samme varmeforbrug 32.900 kroner om året.