Genmab fyrer halvdelen af medarbejderne

16x9

Det koster mere en halvdelen af medarbejderne jobbet, at Genmab ikke længere selv vil producere medicin

Det koster mere en halvdelen af medarbejderne deres job, at biotekselskabet Genmab i fremtiden ikke længere selv vil producere medicin, men i stedet fokusere på forskning og innovation. Det bekræfter chef for Investor Relation, Helle Husted, over for RB-Børsen.

"Vi bliver nødt til at reducere vores medarbejderstab og fokusere vores forretning, så vi kan opbygge en bæredygtig virksomhed. Der vil vi benytte en mere fleksibel model, men vi vil ikke producere, som vi ellers tidligere har haft ambitioner om", siger hun.

Helle Husted forklarer videre, at det ændrede økonomiske klima har gjort det til en bedre forretning at købe sig til produktion ude af huset.

300 stillinger skal nedlægges

Omkring fyringerne siger hun, at de 300 stillinger, der skal nedlægges, er ud af i alt 530 i selskabet. Afskedigelserne bliver på alle geografiske lokaliteter og i både administration, forskning og produktion. Men hvor mange job i Danmark, der bliver nedlagt, vil hun ikke nærmere ind på.

Selskabet oplyser heller ikke, hvor mange det har ansat i Danmark på nuværende tidspunkt.