Lufthansa er Europas bedste flyselskab

16x9

Det tyske luftfartselskab er Europas førende i 2009

Tyske Lufthansa er for andet år i træk blevet kåret til det førende luftfartselskab i Europa, Europe's Leading Airline.

Det skete ved årlige World Travel Awards 2009 i Portugal.

Flere end 170.000 branchefolk deltog i afstemningen om de bedste rejse-, turist og serviceprodukter i Europa.

World Travel Awards er de mest prestigefyldte priser indenfor den globale rejse- og turistindustri i dag. Ifølge Wall Street Journal er priserne rejsebranchens svar på filmverdenens Oscar.

Europas førende lufthavn blev Zürich Lufthavn i Schweiz, mens titlen som det mest førende lavprisselskab gik til Easyjet.

Det var ikke kun i den europæiske region, der blev delt priser ud.

Titlen som det mest førende luftfartsselskab i Nordamerika gik til American Airlines, mens den førende lufthavn tilfaldt Dallas Fort Worth International Airport, Texas, USA.

World Travel Awards blev grundlagt i 1993.