Vidne: Stein er landet i København

16x9

Et vidne mener, at Stein Bagger var med fly til København

Den bedragerisigtede Stein Bagger er ankommet med fly fra USA i lufthavnen i København.

Det erfarer DR Nyheder.

Jens Madsen, som er chef for Bagmandspolititiet, kan dog ikke bekræfte DR Nyheders oplysninger. Han siger, at der ikke er truffet en endelig aftale med de amerikanske myndigheder.

DR har oplysningerne fra et unavngivent vidne, der siger, at hun er 100 procent sikker på, at Stein Bagger var med i flyet fra Paris. Han blev placeret helt forrest i flyet.

Stein Bagger meldte sig lørdag selv til politiet i Los Angeles, hvor han fortalte om sin flugt. Søndag lød det fra de amerikanske myndigheder, at man nu var klar til en udlevering.

Bagmandspolitiet har oplyst, at de amerikanske myndigheder står for eskorten af den sigtede direktør i IT Factory til Danmark.