Kaare: Fire mandater med stor vægt

16x9

Kaare R. Skou fortæller om de fire ombejlede MF'ere fra Nordatlanten

TV 2s Kaare R. Skou fortæller historien om de forkætrede - men stærkt ombejlede - nordatlantiske mandater.

Det er langt fra første gang, at de - som i den aktuelle asylsag - har stor betydning for flertalsmulighederne i Folketinget.

Af Kaare R. Skou,
Politisk redaktør, TV 2|NYHEDERNE

I forbindelse med Grundlovsændringen i 1953 fik Grønland og Færøerne hver tillagt to mandater, og disse fire mandater har ved flere lejligheder spillet en afgørende rolle for flertalsdannelsen i Folketinget, og næsten lige så ofte har det givet anledning til kritik, men det er uberettiget.

De nordatlantiske medlemmer er ikke B-medlemmer af Folketinget. Grundloven er grundlov for Det Danske Rige og ikke for Danmark, og Folketinget er rigets parlament - ikke Danmarks.

Den første til at bruge de grønlandske mandater aktivt var socialdemokraten Viggo Kampmann, der i det parlamentariske håndværk var meget kreativ.

Kampmann manglede mandat
Ved valget i 1960 manglede Socialdemokratiet og De Radikale et mandat i at have flertal i Folketinget, og Kampmann gjorde da det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Mikael Gam, som stod uden for partierne, til Grønlandsminister.

Da Gam næppe ville stemme imod en regering, som han selv var medlem af, havde Kampmann sikret sig sit flertal.

De Konservative protesterede ved udnævnelsen og næsten hver gang Gam stemte, men han blev siddende som minister i fire år. Næste gang, at der var valg i Grønland, mistede han sit mandat.

Moses Olsen
Den næste grønlænder, der fik afgørende betydning, var Moses Olsen, der i 1971 sikrede Jens Otto Krag de parlamentariske muligheder for at danne regering.

Ingen vidste på valgaftenen, hvor Moses Olsen stod politisk, og da valget stort set var endt uafgjort, indløb der et telegram fra Nordgrønland til TV-Avisen:

"Om nødvendigt indstillet på at støtte en regering Krag", stod der.

Moses Olsen fandt sig i Danmark bedst til rette i SFs gruppe.

Jens Otto Krag gjorde i øvrigt ved den lejlighed det andet grønlandske medlem, Knud Hertling, til Grønlandsminister.

I perioden kort efter valget måtte Moses Olsen bo på en hemmelig adresse i København for at beskytte sig mod chikanerier fra vælgere, der var utilfredse med, at et grønlandsk mandat var medvirkende til, at den radikale Hilmar Baunsgaard ikke kunne fortsætte som statsminister.

Farverige Breckmann
Herefter skal vi frem til den konservative Poul Schlüters regeringer i 1980'erne for igen at finde et nordatlantisk mandat med afgørende betydning.

Den farverige færing Olí Breckmann fra det borgerlige selvstændighedsparti Folkeflokken, som ellers aldrig blandede sig i danske anliggender, erklærede, at kom det til et spørgsmål om regeringens overlevelse, støttede han De Konservative.

Han tolkede selv - og meget bredt - hvilke spørgsmål, der havde betydning for regeringen. Således var hans stemme afgørende, da Folketinget besluttede, at et nyt TV 2 skulle finansieres gennem reklamer og have en struktur, der byggede på regionale stationer.

Færøsk stemme sikrede Nyrup
Færingen Joánnes Eidegaards stemme var i 1998 afgørende for, at Poul Nyrup Rasmussen kunne fortsætte som statsminister, og ved valget i 2007 sikrede Anders Fogh Rasmussen sit parlamentariske grundlag med støtte fra færingen Edmund Joensen.

Joánnes Eidegaard tilhørte det færøske socialdemokrati, som er socialdemokratisk, men betragter sig som uafhængigt af det danske socialdemokrati.

Edmund Joensen er en fremtrædende figur i Sambandspartier, der har et tæt samarbejde med partiet Venstre, og hvis medlemmer traditionelt indgår i Venstres gruppe i Folketinget på lige fod med andre medlemmer fra Venstre.

Situationen i dag
I det nuværende folketing sidder Høgni Hoydal på det andet færøske mandat. Han tilhører Republikanerne, der er et venstreorienteret selvstændighedsparti, hvorved de to færøske mandater ophæver hinanden parlamentarisk.

Grønlænderen Juliane Henningsen repræsenterer partiet Inuit Ataqatigiit, der nærmest må betegnes som et grønlandsk SF, og Lars-Emil Johansen kommer fra partiet Siumut, der traditionelt knytter sig til Socialdemokratiet.