Her er de billigste fagforeninger

16x9

Se de forskellige priser her, og hør hvorfor en ekspert ikke altid synes, at billigst er bedst

Der er stor prisforskel på danske fagforeninger. Faktisk kan du spare næsten 7000 kroner om året på dit kontingent. Se de forskellige priser her og hør hvorfor en ekspert ikke altid synes, at billigst er bedst.

Der er sket meget på det danske arbejdsmarked siden Septemberforliget i 1899, hvor den første Hovedaftale blev udformet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Siden dengang er der kommet mange fagforeninger til, og ifølge Dansk Statistik er der per fjerde maj i år 2.080.384 medlemmer af de mange forskellige danske forbund. Men de betaler langt fra det samme.

Prisen på selve kontingentet varierer nemlig utrolig meget. Dyrest er Træ-Industri-Byg i Københavnsområdet, hvor du skal slippe 647 kroner om måneden for at være medlem.

Billigst er Det Faglige Hus, der tilbyder medlemskab for kun 69 kroner om måneden. Du sparer dermed 6936 kroner om året i forhold til Træ-Industri-Byg.

Ikke "rigtige" fagforeninger
Men arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen, vil ikke anbefale de billigste fagforeninger:

"Jeg ser slet ikke de billige foreninger som rigtige fagforeninger. Man kan godt får noget juridisk støtte, men de har jo hverken overenskomst, tillidsrepræsentanter eller strejkefond," siger Flemming Ibsen og fremhæver samtidig, at de billige forbund ikke sidder med ved forhandlingsbordene, når forholdene på arbejdsmarkedet skal forberedes.

Faktum er dog stadig, at der er mange penge at spare.

Se de fire billigste tværfaglige fagforeninger til højre, og giv den mening til kende i afstemningen.