Baggrund: Det handler politireformen om

16x9

Politireformen har mĂždt massiv kritik, men hvad er det egentligt, den hand-ler om, og hvorfor kritiseres den?

Kritikken af politireformen har vÊret hÄrd siden den blev indfÞrt ved Ärsskiftet til 2007. Men hvad handler reformen egentligt om, og hvorfor bliver den kritiseret?

Af: Helle Harbo SĂžrensen

Flere betjente pÄ gaden, bedre bekÊmpelse af bandekriminalitet og mindre afstand mellem ordensmagten og borgerne. LÞfterne var mange op til indfÞrelsen af politireformen den 1. januar 2007, og stort set alle de politiske partier bakkede op om forandringerne.

"Det er en stor dag for dansk politi. Med reformforslaget har vi nu forhÄbentlig taget fÞrste skridt til at fÄ et mere moderne og mere effektivt politi, der er rustet til at bekÊmpe fremtidens kriminalitet," lÞd det et par uger op til indfÞrelsen fra rigspolitichef Torsten Hesselbjerg.

Men indfrielsen af lÞfterne lader vente pÄ sig, og kritikken af reformen er hÄrd bÄde fra befolkningen, betjentene og politikerne selv.

Kriminelle gÄr fri
Kritikken handler primÊrt om, at politiet ikke har ressourcer til at tage sig af de sager, der havner pÄ skrivebordene, hvilket betyder, at der i mange sager aldrig bliver rejst sigtelser, sÄ de kriminelle i stedet ender med at gÄ fri.

I flere tilfÊlde har politiet ogsÄ sagt nej til at rykke ud til borgere, der havde brug for hjÊlp, simpelthen fordi det ikke havde mandskab nok.

Men hvad er det egentligt politireformen handler om? Hvad var mÄlene og hvilke Êndringer har reformen affÞdt?

FĂŠrre kredse og flere ressourcer
FormÄlet var fÞrst og fremmest at gÞre afstanden mellem borgerne og politiet mindre, blandt andet ved at frigÞre ressourcer sÄ flere betjente kommer pÄ gaden og ud til borgerne i stedet for at sidde bag skrivebordet. I Är skal 200 flere betjente efter planen pÄ gaden. I 2011 skal i alt 800 betjentes job vÊre konverteret.

Ressourcerne skulle fÞrst og fremmest frigives ved, at de tidligere 54 politikredse blev slÄet sammen til 12 storkredse, hvor hver kreds har en fÊlles alarmcentral og administration.

PÄ den mÄde ville meget af skrivebordsarbejdet blive centraliseret til et sted i hver kreds, sÄ betjentene pÄ lokalstationerne havde mere tid pÄ gaden.

Men implementeringen af reformen har vÊret mere omfattende end som sÄ, og det har betydet, at der modsat hensigten er blevet brugt flere timer pÄ papirarbejdet, sÄ der ikke er kommet flere betjente pÄ gaderne. Derfor ser det heller ikke ud til, at mÄlet om de 200 betjente bliver nÄet i Är. Men det begynder sÄ smÄt at gÄ i den rigtige retning.

Koks i systemerne
Reformens mÄl er ogsÄ at sikre blandt andet forbedrede responstider, sÄ politiet hurtigere er pÄ pletten, nÄr der er brug for det.

Men i forbindelse med centraliseringen har der blandt andet vÊret problemer med teknikken, som har betydet, at borgere har opgivet at komme igennem til politiet. Andre gange har der vÊret sÄ mange telefoner til alarmcentralerne at personalet ikke har kunnet fÞlge med, og borgerne har mÄttet vente i langt tid pÄ at blive ekspederet.

PÄ de store alarmcentraler har der heller ikke vÊret det samme lokalkendskab som i de mindre kredse, hvilket ogsÄ har affÞdt nogle problemer.

Om natten er de smÄ lokale stationer ikke bemandet. I stedet rykkes der ud fra hovedstationen. Det har konkret betydet, at der i nogle situationer i nattelivet har vÊret lang responstid, nÄr politiet er blevet kaldt ud til ballade.

Det er blandt andet blevet kritiseret af restaurationsbranchen, fordi dÞrmÊndene enten har ventet lÊnge eller har mÄttet lade ballademagere og voldsmÊnd gÄ.

Ændringer af politiet opbygning
Andre mÄl med reformen er, at beredskabet skulle opprioriteres med sÊrligt fokus pÄ indsatsomrÄder som kriminelle bander, organiseret kriminalitet, grÊnsepoliti, fodboldbÞller, illegalt arbejde og prostitutionens bagmÊnd. Her er flere tiltag i gang.

Af andre stÞrre Êndringer kan nÊvnes, at hvor politiet tidligere var opdelt i ordens- og kriminalpoliti, er politiet i dag enstrenget. Kredsene er bygget op sÄledes, at den overordnede chef er en politidirektÞr, herefter kommer en stedfortrÊder for politidirektÞren, to ligestillede chefer for henholdsvis anklagemyndigheden og politidelen.

Reformen har ogsÄ frigjort politiet fra nogle af de opgaver, som det tidligere har haft. Det gÊlder blandt andet udstedelse af pas og kÞrekort, nÊringsbreve, alkoholbevillinger og lignende.

Politikredsene frikender nu reformen
Selv om kritikken af politireformen har vÊret hÄrd fra stort set alle parter, ser det ud til at nogle af reformens hensigter sÄ smÄt begynder at slÄ igennem.

En undersÞgelse som politiet netop har foretaget om Ärets klagesager konkluderer, at ja, der er begÄet fejl i enkelte sager, men det er ikke pÄ grund af politireformen. Her handler det i stedet i langt de fleste tilfÊlde om personlige fejl.

Kun i de sager, som omhandler koks i telefonsystemet og lange ventetider, er det reformen, der fÄr skylden.