Se listen: Flere af verdens største oliestater truet af bankerot

Flere af verdens største oliestater er truet af bankerot, hvis olieprisen fortsat rasler ned, som den har gjort de seneste år. Verdens største eksp

Flere af verdens største oliestater er truet af bankerot, hvis olieprisen fortsat rasler ned, som den har gjort de seneste år.

Verdens største eksportør af olie, Saudi Arabien, er således allerede i fare for at gå statsbankerot i løbet af de næste fem år som følge af de markant lavere oliepriser, skriver flere internationale medier.

Det stenrige kongedømme er dog langt fra den eneste oliestat, der risikerer at kaste sin befolkning ud i økonomisk ragnarok som følge af lave oliepriser og et dårligt ledet land.

Det mener økonom hos investeringsbanken Nordnet Per Hansen, der peger på, at en lav oliepris, udover lavere levestandarder og mulige statsbankerotter i de største olielande, vil betyde mindre stabilitet i verden – såvel økonomisk som politisk.

- En lavere oliepris giver en mindre stabil verden sikkerhedsmæssigt og økonomisk. Des mere usikkerhed, der er i verden, des mindre vil folk og virksomheder investere, og det er skidt for den globale vækst, siger Per Hansen.

Brasilien
Bliver olieprisen halveret fra det nuværende niveau, går Brasilien reelt statsbankerot, vurderer Per Hansen.

Årsagen er især, at landet allerede har negative vækstrater på 1,9 procent, mens priserne stiger med en inflation på over 9 procent. Samtidig ligger den toneangivende rente i landet på over 14 procent, og det er en cocktail, der ikke tåler at blive blandet med en halvering af oliepriserne, som Brasilien er dybt afhængig af, mener han.

- Grunden til, at inflationen er så høj, er, at Brasilien har et fuldstændig utidssvarende arbejdsmarked. Politikerne har ikke lavet de reformer, de skulle have lavet. Går olieprisen ned, vil det gøre udfordringerne markant værre, siger Per Hansen, der peger på, at Brasilien formentlig er for stort et land til officielt at få lov at gå bankerot.

Reelt vil det dog være det, der sker, hvis landet pludselig ikke begynder at betale landets regninger som følge af en lav oliepris og de deraf følgende større underskud på statsbudgettet.

Rusland
Ruslands befolkning risikerer en markant forringet levestandard, hvis olieprisen falder markant. Ligesom Saudi Arabien er Rusland også en såkaldt mono-økonomi, - et land, der primært har en vare at sælge, nemlig olie.

Ruslands styrke er, at landet ikke har den store gæld til udlandet, og derfor går der lang tid inden landet for alvor ryger i økonomisk ’bad standing’ i forhold til udlandet.

- Men hvis olieprisen for eksempel halverer fra det nuværende niveau, vil det russiske statsbudget give et kæmpe underskud. Så vil de få væsentligt færre penge ind i statskassen for olien, og de vil også få færre selskabs- og personskatter ind, fordi såvel virksomhederne som de ansatte vil tjene mindre, når olien er faldet i pris.

- Hvis Rusland skal have deres budgetter til at hænge sammen i sådan en situation, må de købe færre varer samtidig med at den vare, de sælger, er gået ned i pris. Det betyder, at russerne vil opleve en lavere levestandard, siger Per Hansen.

Venezuela
Landet kunne være et af verdens rigeste, fordi det besidder enorme oliereserver. Men virkeligheden er en anden.

- Venezuele er ”dead man walking”. De er vel reelt allerede gået statsbankerot. Men de udskyder deres finansielle dødsdom, siger Per Hansen og peger på, at landet blot trykker flere og flere penge, når der er problemer, og når de skal betale regninger.

- De er ligeglade med, om inflationen er 50 eller 90 procent, de trykker bare nogle flere penge, siger Per Hansen.

Han peger på, at situationen ville blive værre i landet, hvis olieprisen falder yderligere.

- De lever allerede i selvpåført fattigdom. Hvis oliepriserne falder, bliver det endnu værre, men det er allerede slemt, siger Nordnet-økonomen.

Irak
Irak producerer langt fra al den olie, de har potentiale til, og hvis oliepriserne falder, bliver det endnu værre for det uroplagede land.

Bliver oliepriserne for eksempel halveret, har irakerne næppe råd til at tiltrække de store olieselskaber.

- Hvis de store olieselskaber som BP, Shell og Statoil siger, at de vil have 20 dollar per tønde olie for at komme til Irak, så bliver der ikke noget til irakerne selv, hvis prisen er 20 dollar. En sådan situation vil gøre, at potentialet for irakisk olieproduktion vil blive udnyttet i endnu ringere grad end det er tilfældet i dag.

Iran
Ligesom Irak har også Iran potentiale til at producere langt mere olie end landet gør i dag. Landet lider stadig under en embargo, fordi de ifølge en række vestlige lande har været i gang med et atomprogram.

Nigeria
Nigeria producerer mellem to og tre procent af den globale olie. Falder olieprisen til det halve, vil det få enorme økonomiske og politiske følger for landet.

- Nigeria har allerede kæmpe udfordringer, og de vil bare blive større, hvis olieprisen falder, siger Per Hansen.

Norge
Norge er anderledes end ovenstående lande. Alligevel bliver især økonomien i Norge voldsomt påvirket, hvis olieprisen bliver halveret.

- En oliepris på for eksempel 20 dollar vil komme som en økonomisk nedtur for Norge. Så vil pengene fra den norske oliefond komme i spil for at dække underskud i statsbudgettet på 20, 40 eller måske 60 milliarder kroner, siger Per Hansen.

Den norske oliefond indeholder, hvad der svarer til mere end 1 million kroner for hver nordmand.

- Norge vil overleve. De har penge på bunden, hvor de andre lande ikke har reserver, siger Per Hansen.

I tv-indslaget herunder kan du høre om fordele og ulemper ved en lav oliepris.