Donald Trump

Trump kan få renten til at stige og de danske boligpriser til at dykke

Renterne har de seneste år været i bund, men det kan der meget vel blive lavet om på med Donald Trump i Det Hvide Hus. Det kan ramme boligpriserne.

Hvis Donald Trumps politiske ambitioner om en mere offensiv amerikansk finanspolitik med skattelettelser og store offentlige investeringer bliver en realitet, kan det sende inflationen i vejret og dermed tvinge den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, til at trykke rentepedalen i bund.

Og vælger hun at hæve renten mere og hurtigere, end markedet forventer, vil det blandt andet gå hårdt ud over de danske boligejere.

- Når renten stiger i USA, er det også noget, vi kan mærke herhjemme. Ingen tvivl om det, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Danske renter følger USA

De lange danske renter, som for eksempel renten på et trediveårigt fastforrentet lån, læner sig nemlig tæt opad den amerikanske rente.

Så drømmer man om en villa i Kalundborg, et rækkehus i Vejle eller en ejerlejlighed i Købehavn er det bestemt ikke ligegyldigt, hvad der sker på den anden side af Atlanten.

Stiger renten, vil det blive dyrere at låne penge til en bolig, og samtidig vil det også påvirke boligmarkedet. Rentestigninger slår nemlig direkte igennem i salgspriserne, da de begrænser boligkøbernes muligheder og dermed presser priserne ned.

- Der er ingen tvivl om, at rentepilen peger op i øjeblikket, når vi kigger på de lange renter. Og da renten er én af de allermest afgørende faktorer for udviklingen på boligmarkedet, er det selvfølgelig noget, vi holder skarpt øje med, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Især de dyre områder kan blive ramt

Det er især områder med høje priser, der er følsomme over for ændringer i renten. Her er belåningen typisk høj, og derfor vil en rentestigning slå hårdt igennem i priserne. 

TRUMP PÅ TV 2 PLAY

På TV 2 PLAY har vi samlet alt det bedste fra dækningen af USA's valg og indsættelsen af Donald Trump som den 45. præsident.

Priserne i de større byer - særligt ejerlejlighederne i København -  har de seneste år haft fart på og er nu flere steder højere end i midten af nullerne, før boligboblen brast.

Det har fået frygten for en ny boligboble til at vokse, og blandt andet nationalbankdirektør Lars Rohde har flere gange været ude at advare om, at de kraftige stigninger risikerer at ende med en boble.

De seneste tal over prisudviklingen viser dog, at stigningerne er ved at bremse op, hvilket ifølge økonomer er godt nyt. Fortsætter renten op, vil det bidrage yderligere til opbremsningen.

Om der bliver tale om en sund opbremsning eller deciderede fald på boligmarkedet vil i høj grad afhænge af renten - altå hvor meget og hvor hurtigt den stiger. Men den øvrige økonomiske udvikling i samfundet, som for eksempel beskæftigelse og lønudvikling spiller også en stor rolle i forhold til udviklingen på boligmarkedet.

Husleje kan blive fordoblet

Realkredit Danmarks renteprognose er, at den lange rente vil stige et halvt procentpoint i år, og at den vil fortsætte op næste år. I dag ligger renten på et fastforrentet lån på 2 procent.

Og det er ikke småpenge, det handler om, hvis renten for alvor begynder at tage fart. Hvis renten for eksempel stiger til 4 procent, hvilket historisk betegnes som et ’normalt niveau’, vil det blive dobbelt så dyrt at finansiere sit boligkøb. Det betyder, at 'huslejen' vil blive fordoblet, hvis man vælger et fastforrentet lån uden afdrag.

Markedet forventer, at Fed vil hæve renten to gange i år – men det kan ifølge Christian Hilligsøe Heinig sagtens blive både tre og fire gange, hvis Trump trykker på speederen i forhold til finanspolitikken.

Rentestigninger kan reducere boliggælden med milliarder

Men rentestigninger er ikke kun dårligt nyt for de danske boligejere.

De seneste år har der været flere rekordstore konverteringsbølger, hvor mange hundredetusinde boligejerne har skiftet deres fastforrentede 4-, 5- og 6-procentslån ud med 2-, eller 2,5-procentslån. Og de behøver ikke at få sved på panden over udsigten til stigninger i de lange renter. Tværtimod.

Hvis renten stiger, kan de nemlig konvertere til en højere rente og dermed nedbringe deres restgæld. For når renten stiger, falder kursen på de bagvedliggende obligationer, og dermed falder boligejernes gæld.

Flekslånerne ser – igen – ud til at blive vinderne

Heller ikke flekslånerne har umiddelbart brug for at bekymre sig.

Da den amerikanske rente primært påvirker de lange renter – altså de fastforrentede lån – er der ikke noget, der tyder på, at de korte renter stiger foreløbigt.

Den Europæiske Centralbank, ECB, vil fortsætte den lempelige pengepolitik mindst året ud, og den vil holde de korte renter i ro.

Faktisk er troen på lave korte renter i markedet så stor, at renten på et F3-lån i øjeblikket er under nul, altså en såkaldt minusrente, hvilket er udtryk for, at investorerne forventer lige så lave korte renter eller endnu lavere korte renter minimum tre år endnu.