Business

Verdens magtelite vil belønne Shakira

Sangerinden Shakira modtager i dag en pris på World Economic Forum. Prisen får hun for sit humanitære arbejde.

Den kinesiske præsident, finansminister Kristian Jensen, Søren Skou fra Mærsk og så sangerinden Shakira deltager alle i World Economic Forum, der i dag starter i Davos i Schweiz.

Topmødet for alverdens politikere, pengemænd og andre magtfulde mennesker får altså også besøg af den kunstneriske elite.

For selvom Shakira nok mest er kendt for hits som ”Hips Don’t Lie” og ”Whenever, Wherever”, lægger hun også en hulens masse energi i humanitært arbejde.

Prisen får hun sit arbejde med at sikre børn og unge ordentlige uddannelse og ikke mindst med arbejdet for at udvikle børns hjerne i den tidlige barndom.

En Crystal Award gives til en kulturpersonlighed, der er med til at gøre verden til et bedre sted.

Især interesserer hun sig for, hvad stimuleringen af en ung barnehjerne kan betyde for børns udvikling:

- Jeg er selv mor til to, hvis hjerner i øjeblikket topper deres udvikling. Jeg kan føle vægten af det ansvar, som jeg er sikker på er sandt for mange forældre og plejepersonale følger verden over, skriver Shakira på World Economic Forums hjemmeside

- Jeg spørger mig selv, om jeg gør nok for at udvikle deres hjerner, skriver hun videre.

Kunstnere med Crystal Awards

Disse kulturpersonligheder har modtaget den såkaldte Crystal Award fra World Economic Forum.

Shakira

Sangerinden Shakira

Shakira

Den columbianske sangerinde Shakira får i år en Crystal Award for sit arbejde med at forberede undervisningen af småbørn. Det har hun blandt andet gjort ved at åbne en række skoler i Columbia. 

Foto: MARIO ANZUONI / Scanpix Denmark

Forest Whitaker

Forest Whitaker.

Forest Whitaker

Skuespilleren og Oscar-vinderen Forest Whitaker får i år en Crystal Award for sit arbejde med at skabe skabe fred og konfliktmægling både op lokal og global plan.

Foto: JUSTIN TALLIS / Scanpix Denmark

Anne-Sophie Mutter

Anne-Sophie Mutter

Anne-Sophie Mutter

Den verdensberømte violinist Anne-Sophie Mutter får i år en Crystal Award for sit arbejde med at uddanne unge musikere. Samtidig arbejder spiller hun også velgørenhedskoncerter. I 2016 gav hun blandt andet koncert for SOS Børnebyerne i det krigshærgede Syrien. 

Foto: Kristian Brasen / Scanpix Danmark

Andrea Bocelli

Andrea Bocelli.

Andrea Bocelli

Den italienske operastjerne Andrea Bocelli modtog i 2015 en Crystal Award. Han fik prisen for sit arbejde med for at hjælpe mennesker i nød på grund af sygdom, fattigdom og social udstødelse. 

Foto: GERARD JULIEN / Scanpix Denmark

Matt Damon

Matt Damon.

Matt Damon

Skuespilleren Matt Damon modtog i 2015 en Crystal Award på World Economic Forum. Han fik prisen for sit arbejde med at sikre rent drikkevand til hele klodens brugere. 

Foto: MARIO ANZUONI / Scanpix Denmark

Leonardo DiCaprio

Leonardo DiCaprio.

Leonardo DiCaprio

2016 var et godt år for skuespilleren for Leonardo DiCaprio. Han fik endelig sin Oscar, men fik samtidig også en Crystal Award. Prisen i Davos fik han for sit arbejde med at redde truede dyrearter og få verdensledere til at gøre noget ved klimaforandringer. 

Foto: POOL / Scanpix Denmark

Olafur Eliason

Olafur Eliasson.

Olafur Eliason

Den dansk-islandske kunstner Olafur Elliason fik en Crystal Award i 2016. Han fik prisen for sin kunst, hvor han blandt andet har sat fokus på klimaforandringerne og forsøget på at skabe lys steder, hvor der ellers ikke er elekticitret 

Foto: Flemming Krogh / Scanpix Denmark

Michael Douglas

Michael Douglas

Michael Douglas

Den amerikanske skuespiller Michael Douglas fik 2006 en Crystal Award. Han har både fået en Oscar for at være bedste mandelige hovedrolle i filmen "Wall Street" samt for at være bedste producer på filmen "Gøgereden." Han har blandt andet involveret sig i arbejdet for en verden uden atomvåben og kampen mod kræft.

Foto: MARIO ANZUONI / Scanpix Denmark

will.i.am

will.i.am

will.i.am

Sangeren will.i.am fra Black Eyed Peas fik i 2016 en Crystal Award. Han fik prisen for sit arbejde for at inspirere unge mennesker til at uddanne sig, så de kan blive morgendagens ledere. 

Foto: KEVIN WINTER / Scanpix Denmark

Åbner skoler i Colombia

Den 40-årige sangerinde stiftede allerede som 18-årig Pies Descalzos Foundation, der indtil videre har åbnet seks skoler i det sydamerikanske land, Colombia. Samtidig er hun også global ambassadør for Unicef.

Men hun er ikke den eneste, der modtager en Crystal Award i Davos.

- I år fejrer vi tre personer, der har fokus på samme sag: ungdom. Uanset om det er at hjælpe musikere på vej, fortaler for udvikling i den tidlige barndom eller unge til at være fredsskabende rollemodeller i deres lokalsamfund, skriver Hilde Schwab, der sammen med sin mand grundlagde World Economic Forum i 1971.

- Alle tre kunstnere er engageret i at hjælpe nye generationer med at skabe en bedre global fremtid, skriver hun.

Udover Shakira får også den tyske violinist Anne-Sophie Mutter en Crystal Award. Det samme gør Forest Whitaker, der er amerikansk skuespiller.

Herunder kan du se nogle af de andre kulturpersonligheder, der tidligere har fået prisen.

DiCaprio gav lederne skylden

I år ventes mere end 3000 deltagere fra 100 lande at besøge Davos. Med 1.200 topchefer og mere end 50 statsledere er der altså et godt publikum, hvis man har nogle budskaber, man gerne vil af med.

Og det havde skuespilleren Leonardo DiCaprio tilsyneladende sidste år, hvor han modtog en Crystal Award for sin kamp for miljøet og klimaet.

Leonardo DiCaprio modtog en pris på det verdensøkonomiske topmøde i Schweiz i januar 2016, hvor han advarede mod verdens førende olie- og kul-producenter.

Med salen fyldt, åbnede han således op for godsteposen:

- Vi kan simpelthen ikke tillade, at disse grådige firmaer skal afgøre menneskehedens fremtid. Dem med økonomisk interesse i at bevare disse destruktive systemer, har benægtet og ovenikøbet forsøgt at skjule beviserne på at vores klima ændrer sig, sagde Leonardo DiCaprio dengang fra talerstolen.

- Nok er nok. I ved bedre. Verden ved bedre. Historien vil placere skylden for denne ødelæggelse direkte for deres fødder.

I den forbindelse fortalte filmstjernen, at h fond vil donere 15 millioner dollar til fremtidige miljøprojekter. I oktober sidste år havde hans dokumentarfilm ”Before The Flood” så premiere.

Dens erklærede formål at skabe diskussion omkring de globale klimaproblemer, der endnu ikke er løst.