Børge Mogensen-arving om ny Ralph Lauren-stol: - Det er for langt ude

Ralph Lauren har tilsyneladende lavet noget, der ligner en kopi af en gammel Børge Mogensen-klassiker uden at anerkende den danske designer.

Den amerikanske virksomhed Ralph Lauren har i øjeblikket en stol til salg på sin hjemmeside, som har vakt dyb forargelse hos den danske møbelproducent, Thomas Graversen, der er direktør i møbelfirmaet Fredericia Furniture.

Stolen ligner tilnærmelsesvis én, som den danske designer Børge Mogensen lavede for Fredericia Furniture tilbage i 1967.

- Det er en direkte kopi. Den er konstruktivt lavet på fuldstændig samme måde. Hele æstetikken i stolen, farvekombination og benenes vinkel. Alt er ens, siger Thomas Graversen til TV 2.

Embarrassing..!!

Posted by Thomas Graversen on Sunday, November 27, 2016

Fredericia Furniture er en familievirksomhed, der producerer Børge Mogensens designs.

Ikke mange forbinder brandet Ralph Lauren med møbler og indretning, men siden 1983 har designeren produceret interiør i den såkaldte 'Home Collection'. Kollektionen tæller både møbler, sengebetræk, tapet, belysning og andet.  

Det er under den seneste Home Collection, at man finder stolen, der ikke er faldet i god jord hos Thomas Graversen.

Bliver solgt markant dyrere

Stolen, der er et af de mindre kendte designs af Børge Mogensen, har navnet #2224. Den gik ud af produktion i 1970'erne, da den blev overgået af klassikere som 'Den spanske stol'.

Måske ender det med, at vi tager stolen tilbage i produktion bare lige for at vise verden, hvor den hører hjemme. Hvem ved?

Thomas Graversen, direktør i møbelfirmaet Fredericia Furniture

Ralph Lauren har tilsyneladende lavet en vellignende stol af en gammel Børge Mogensen-klassiker uden at give kredit til den danske designer. Og det ærgrer den danske møbelproducent bag stolen: 

- Alle de store danske møbeldesignere er blevet kopieret hele deres liv. Vi plejer jo bare at ryste på hovedet af de der kinesiske udgaver. Men det her er bare noget andet, siger Thomas Graversen og fortsætter:

- Ralph Lauren tager jo en pris for stolen, der ligger over det, vi selv ville tage for den. Vi ville i dag tage omkring 28.000 kroner for #2224. Kopistolen bliver solgt for 6.000 dollars (42.000 kroner, red).

A post shared by Thomas Graversen (@thogra) on

En stor udfordring for designerne

Hos Design Danmark, som er en brancheorganisation under Dansk Erhverv, mener man, at dette er en opsigtsvækkende sag grundet Ralph Laurens position som et veletableret designbrand. 

- Det ualmindelige er jo, at et brand som Ralph Lauren, der selv så at sige burde være kreative nok til opfinde originalen, står bag en efterligning. Stolen er et såkaldt look-alike-produkt, som vi generelt ser flere og flere eksempler på, og som vi anser for at være en stor udfordring for designerne, udtaler vicedirektør i Design Danmark Henrik Weiglin til TV 2.

Børge Mogensen, som afgik ved døden i 1972, efterlod rettighederne til sine designs til sønnerne Peter og Thomas Mogensen, og hos sidstnævnte har Ralph Laurens stol skabt forargelse. 

- Det er for langt for ude, siger han til TV 2.

Ralph Lauren har tilsyneladende lavet noget, der ligner en kopi af en gammel Børge Mogensen-klassiker uden at give kredit til den danske designer.

Overvejer at genoplive stolen

Selvom Thomas Graversen mener, at Ralph Laurens stol er en direkte kopi af Børge Mogensens stol fra 1967, så kan han godt se én enkelt forskel.

- Den eneste reelle forskel er, at man på kopien har undladt at lave det hul, som er beregnet til armversionen, og det skyldes højst sandsynligt, at arkitekten bag kopien ikke har vidst, at det netop var for at kunne tilføje armstøtter på stolen, siger han. 

Thomas Graversen har ingen intention om at gå ind i en juridisk kamp med den amerikanske designgigant. Men sagen om stolen har fået Thomas Gravesen til at overveje, om stolen skal genoplives.  

- Måske ender det med, at vi tager stolen tilbage i produktion bare lige for at vise verden, hvor den hører hjemme. Hvem ved?, slutter han.

Afstemning

Kendt problematik

Det er langt fra første gang, at en dansk designer har måttet se sit hårde arbejde blive kopieret og forsøgt solgt videre. 

- Vi oplever jævnligt, at medlemmer føler sig krænket i kopisager og sager, der går lige til grænsen. Sagerne kommer hyppigere og hyppigere, forklarer Henrik Weiglin.

Tidligere i år var designeren Anne Black og hendes mand Jesper Moseholm, der er administrerende direktør i Anne Black design, i hård kamp med Netto, som ifølge parret havde kopieret nogle af Anne Blacks mest populære design.

Det frustrerede par fortalte medierne, hvordan de følte sig trådt på, fordi de kunne åbne Nettos tilbudsaviser og se noget keramik, som, de synes, ligner Anne Black design på en prik.

I sidste ende lavede Anne Black en video, som hun postede på Facebook

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Ralph Lauren.