Business

Novo-topchef svarer igen på Bernie Sanders' kritik: - Det er helt usagligt

Nu svarer Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør i Novo Nordisk, på kritikken fra den amerikanske toppolitiker Bernie Sanders.

Nu fjerner administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, bladet fra munden og svarer igen på den skarpe kritik, som den amerikanske toppolitiker Bernie Sanders har rettet direkte mod det danske selskabet i forbindelse med den amerikanske valgkamp.

- Det er selvfølgelig svært, når vores firma bliver beklikket på den måde, som det blev på en helt urimelig og usaglig måde, siger Lars Rebien Sørensen til TV 2 Business.

Den demokratiske politiker Bernie Sanders, der var kæmpede mod Hillary Clinton om at blive præsidentkandidat, har i flere omgang udtalt direkte kritik af Novo Nordisk ved navn under valgkampagnen.

Politikeren har blandt andet skrevet på sin Twitter-profil, at Novo Nordisk kører med helt urimelig høje priser på deres medicin.

Valgte først at være stille

I første omgang valgte Novo Nordisk blot at sende en skriftlig kommentar på de skarpladte kommentarer fra Sanders.

Her udtalte Novo, at man anerkendte, at listeprisen på mange af selskabets produkter har været stigende i en årrække, men at rabatterne også havde fulgt samme mønster.

Men til en ledelseskonference i København i dag, kunne Lars Rebien Sørensen altså ikke dy sig for at forsvare den virksomhed, han har stået i spidsen for i snart 16 år.

- Selvom der har været liste-prisstigninger i USA, så følger de nettopriser, som Novo Nordisk har taget hjem på de pågældende produkter, consumer-indekset (red. forbrugerindekset), siger topchefen, der stopper ved årsskiftet.

Novo-aktien har haft et hårdt år, men historien taler for, at aktien vil stige igen. Se hele historien på TV 2 Business her:

Begge har ret - handler om tidsperpektivet

De hårde toner mellem Bernie Sanders og Novo Nordisk bunder ud i en meget aktuel problematik.

Novo Nordisk har netop måttet halvvere deres udsigter til året, fordi selskabet er presset af stor konkurrence om kunderne i USA, som gør, at der er et ekstremt prispres på for eksempel insulinpriser.

Rebien har mere ret, end han har uret, men det handler om tidsperspektiv

Michael Friis Jørgensen, analysechef, Alm. Brand

Og i følge analysechef i Alm. Brand, Michael Friis Jørgensen, har både Sanders og Rebien ret på hver sin måde.

- Rebien har mere ret, end han har uret, men det handler om tidsperspektiv. Novo Nordisks priser har de seneste år fulgt inflationen, men før det steg priserne mere end inflationen men ikke mere end farmabranchen generelt, forklarer han til TV 2 Business.

Bernie Sanders sender kritik mod det danske insulinfirma Novo Nordisk.

Men når man kigger på de amerikanere, der ikke har en sundhedsforsikring, så har Bernie Sanders ret. Går de ned på apoteket oplever de nemlig den fulde effekt af prisstigningerne, forklarer Michael Friis Jørgensen.

Hør hvorfor kommunikationsekspert Steen Reslev mener, at det er klogt af Lars Rebien at udtale sig om sagen nu på TV 2 Business her:

Tydelig spiller i valgkampen

Novo Nordisk har været en synlig spiller i flere omgange i valgkampen, da selskabet blandt andet har brugt 23 millioner kroner på at stoppe en kampagne, der skulle få medicinpriserne ned.

Den kampagne endte rent faktisk med at falde til jorden til stor glæde for Novo Nordisk.

Og også frygten for Hillary Clinton som præsident endte med at ende lykkeligt. Hun havde nemlig varslet, at hun ville sænke medicinpriserne yderligt. 

Da Donald Trump så endte med at vinde præsidentvalget, åndede Novo et lettelses suk og steg med 7 procent på dagen.