Donald Trump

Europa er vågnet: Aktiemarkeder dykker oven på Trump-sejr

Aktier over hele verden dykker, efter republikaneren Donald Trump har vundet valget som præsident i USA.

Investorerne er nervøse oven på den overraskelse valgsejr til Donald Trump i USA.

Derfor falderne aktierne også over hele verdenen her til morgen.

Det startede i Asien, hvor aktiemarkedet har været åbnet om natten dansk tid, hvor faldet på den japanske Nikkei for eksempel lå på op til 5 procent.

Nu er Europa så stået op til røde tal over hele linjen.

Det danske C20-indeks falder med 2 procent, det tyske DAX-indeks falder med 2,2 procent og det britiske FTSE-indeks falder med 1 procent.

- Investorerne ryster i bukserne efter Trumps valgsejr. Aktiekurserne dykker kloden rundt især af frygt for, at Trump vil udløse en global handelskrig ved at bygge høje toldmure omkring USA og dermed får verdensøkonomien til at bremse kraftigt op, skriver Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Flere danske virksomheder vil lide under Trump som præsident. Se hvorfor og hvordan på TV 2 Business her:

I Spanien falder det førende aktieindeks IBEX 35 også med næsten 3 procent.

Skal du købe flere aktier efter Donald Trumps sejr, eller skal du have færre? Hør økonoms bud på det her.