Novo Nordisk bruger 23 millioner på at stoppe lovgivning i USA

16x9
Lars Rebien Sørensen (bagerst i billedet) bekræfter, at Novo har brugt millioner på en politiske kampagne i USA. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Den danske insulinproducent Novo Nordisk har brugt 23 millioner kroner på en politisk kampagne i USA.

Endnu en gang er Novo Nordisk en fremtrædende spiller i den amerikanske valgkamp, der synger på sit sidste vers netop nu.

I følge DR Nyheder har den danske insulinproducent doneret hele 23 millioner kroner i løbet af det sidste år til at bekæmpe høje medicinpriser i USA, og det bekræfter administrerende direktør Lars Rebien.

- Jeg kan ikke huske, at vi før har givet et specifikt beløb af den her størrelsesorden. Det er selvfølgelig vores hensigt, at man lader være med at gennemføre den lovgivning, som vi mener vil ødelægge strukturen i priserne og rabatten i USA, siger Lars Rebien til DR.

Tirsdag skal indbyggerne i Californien stemme om forslaget "proposition 61", der vil sætte loft over priserne på den medicin, staten køber ind.

Og det vil Novo Nordisk for alt i verden undgå, da selskabet i forvejen er plaget af stor konkurrence på priserne i netop USA, og det viser sig også tydeligt i selskabets sidste regskab, hvor man måtte halvere forventningerne til årets resultat.

I følge en ekspert er million-doneringen da også "usædvanlig for en dansk virksomhed".

Dagens valg er afgørende

Op til dagens præsidentvalg i USA har Novo Nordisk da også noget på spil.

Hvis demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton vinder valget, har hun meldt ud, at der skal gøres noget ved de høje medicinpriser i USA.

Hør hvorfor det er en skæbnesdag for Novo Nordisk i dag på TV 2 Business her:

Og det er netop det, at Novo Nordisk gerne vil undgå.

Politiker sender knytnæve 

I sidste uge var den kendte amerikanske politiker Bernie Sanders ude i hård kritik af Novo Nordisks priser.

Her lagde han blandt andet en video på Twitter, hvor han siger, at det er for dårligt, at folk dør mens firmaer som Novo Nordisk tjener styrtende penge på medicinen.