Business

Dansk bilkonge vil slå Tesla: Nu præsenterer han sin elbil

Danske Henrik Fisker har løftet sløret for sin nye elbil, Emotion. Den skal kæmpe med Tesla og våbnet er et specielt batteri.

På det sociale medie Twitter løftede danske Henrik Fisker i går sløret for sin nye elbil. Den hedder Emotion og skal tage kampen op med Tesla.

Den nye strømdrevne bil vil kunne køre 650 kilometer på en enkelt opladning.

- Det er den længste rækkevidde af alle elbiler i hele verden, sagde Henrik Fisker i oktober til TV 2 Business.

Samtidig går det lynhurtigt, når batteriet skal lades op. 

- Levetiden på er dobbelt så langt som det, vi eksempelvis kender fra Tesla, sagde Henrik Fisker dengang til TV 2.

Se interviewet med Henrik Fisker på TV 2 Business her:

Aarhus-København tur-retur uden at lade

Det nye batteri kaldes et graphene-batteri. En af de store fordele er, at det ikke kan brænde, forklarerede Henrik Fisker.

Men ifølge Henrik Fisker, er det ikke det vigtigste.

- Man kan køre fra Aarhus til København og tilbage som i en almindelig bil uden at skulle lade op, sagde Henrik Fisker.

Bedre benplads

Udover det gode batteri bliver der ifølge Fisker Inc., som firmaet bag bilen hedder, også tale om et helt specielt design med fokus på at bruge de rette materialer de rette steder.

Og så bliver der ifølge Fiskers twitter-profil også god plads til passagerne bagerst i bilen.