Business

Nordea kæmper med utilfredse danske kunder

Den danske del af Nordea taber kunder, fortæller direktør. Kundetilfredsheden er ikke god nok.

Nordea kæmper med utilfredse kunder i Danmark.

Det fortæller den danske direktør for den nordiske storbank Peter Lybecker, der dog ikke har noget præcist tal for, hvor mange det drejer sig om.

Én kunde er dog for mange, pointerer han.

- Vi har en udfordring med vores kundetilfredshed. Vi har mistet nogle af de kunder, siger Peter Lybecker til TV 2 Business.

Se hele interviewet med Nordea-bossen hør, hvordan Panama-sagen har ramt banken på TV 2 Business her:

Kontakt skaber kundetilfredshed

Peter Lybecker mener, løsningen er, at Nordea skal være mere i kontakt med kunderne.

- Hvis man ikke er i kontakt med sine kunder, så er de ikke tilfredse. Så vi skal i kontakt med vores kunder, siger direktøren.

Han understreger også, at det ikke handler om, at Nordea har for få ressourcer til at håndtere kunderne.

Ingen minusrenter i sigte

På det seneste har erhvervskunder hos Nordea pludselig opdaget begrebet minusrenter, hvor det rent faktisk begynder at koste dem penge for at have deres formue stående i banken.

Overodnet klarer Nordea sig bedre end forventet i dagens regnskab. Hør hvorfor her:

Det mener Peter Lybecker dog ikke, at privatkunderne skal frygte.

- Jeg er ret sikker på, at privatkunderne ikke vil komme til at opleve minusrenter, svarer han.

Nordea-direktøren synes faktisk, at de danske privatkunder begynder at opføre sig mere og mere fornuftigt, da de betaler mere af på deres lån.