Business

Novo Nordisk sætter vækst på pause

Novo Nordisk er presset, og det betyder, at væksten i virksomheden må holde pause.

Novo Nordisk er presset på væksten helt frem til 2019, men derefter vil selskabet igen levere tocifrede vækstrater.

Det skriver Børsen.

Koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen, der har ansvaret for forskning og udvikling i Novo Nordisk siger til avisen, at det kan blive svært også i 2018, men så er han positiv.

- Men derfra siger vores modeller os, at det er muligt (at opnå 10 pct. vækst, red.) ved god eksekvering og med otte kategoriførende produkter at komme tilbage vækstmæssigt.

Landets mest værdifulde selskab Novo Nordisk blivrt i øjelbikket presset på det vigtige amerikanske marked. Det kan du se mere om lige. 

Vækst på 5-7 procent

Om 2018 også bliver et år med vækstmæssig afmatning afgøres, når Novo Nordisk forhandler med de amerikanske sygekasser i løbet af sommeren næste år, vurderer avisen.

Novo Nordisk venter i år en vækst på 5-7 pct. i lokal valuta.

Novo Nordisk har ifølge Børsen allerede meldt, at selskabet svækkes vækstmæssigt næste år, når en prisnedgang på 2-6 pct. på det amerikanske marked rammer koncernen.