Business

Dong taber omstridt milliardsag

Det danske energiselskab Dong taber i Sø- og Handelsretten i den såkaldte Elsam-sag, hvor danske selskaber har krævet erstatning for mange milliarder.

Det danske energiselskab Dong Energy har handlet i strid med konkurrencelovgivningen i den omstrid Elsam-sag, fastslår Sø- og Handelsretten.

Her har danske selskaber krævet erstatning for 4,4 milliarder kroner fra energiselskabet Elsam, som Dong overtog i 2006, fordi selskaberne mener, at Elsam har krævet urimeligt høje elpriser i årene 2003 til 2006.

Se hvordan det gik til, da Dong Energy gik på børsen i juni i år på TV 2 Business her:

Misbruget omhandler engrossalg "af fysisk el til i et ikke-ubetydeligt omfang at opnå priser, som indebar en overtrædelse" af blandt andet konkurrenceloven, skriver Sø- og Handelsretten i deres afgørelse af sagen.

Dong er uenige i afgørelsen

Allerede tilbage i 2007 afgjorde Konkurrencerådet, at Elsam havde krævet urimeligt høje elpriser i årene fra 2005 til 2006. Derefter

FAKTA - Elsam-sagen

  • Konkurrencerådet traf i 2007 afgørelse om, at Elsam havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for engrossalg af fysisk el i Vestdanmark i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2006.
  • Konkurrenceankenævnet stadfæstede i 2008 Konkurrencerådets afgørelse for perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006, men ophævede og hjemviste afgørelsen for 2. halvår 2006.
  • Elsam indbragte i 2008 Konkurrenceankenævnets afgørelse for Sø- og Handelsretten.
  • I 2007 sagsøgte over 1100 danske selskaber Elsam og krævede erstatning.

Kilde: Dong Energy

rejste 1100 selskaber så et krav om erstatning på 4,4 milliarder kroner for at have betalt for meget til el.

I 2008 tabte Dong sagen mod Konkurrenceankenævnet, men ankede derefter sagen, som nu i dag er blevet fastslået. Dong taber sagen.

- Vi er uenige i dommen. Vi har i Sø- og Handelsretten vist, at de samlede omkostninger, som konkurrencemyndighederne har anerkendt, at Elsam kunne få dækket, er højere end de priser, som selskabet tog i den undersøgte periode, udtaler koncerndirektør Thomas Dalsgaard fra Dong Energy i en fondsbørsmeddelelse.

Ny milliardsag på vej

Kravet om erstatning for flere milliarder kommer fra flere kendte selskaber som Energi Danmark, Danish Crown, Arla og Coop.

Den næste sag Dong skal igennem bliver derfor, hvor stor en erstatning selskabet skal betale tilbage til de elkunder, der mener at have betalt for meget i strøm.

Oven i de 4,4 milliarder kroner som over 1100 selskaber har krævet i erstatning, skal der også lægges renter oven i. Og det kan godt få beløbet til at stige markant mere.

Fra flere sider lyder det dog, at Dong formegentligt vil anke sagen. Selskabet selv har ikke truffet beslutningen endnu, men fristen for at anke sagen er den 27. september.

Vil ikke fælde Dong

Indtil videre har Dong lagt 298 mio. kr. til side i sagen til en eventuel erstatning, men sagsøgere kræver tæt på 7 milliarder.

- Det er en meget stor spændvidde, vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Han tror ikke, at en eventuel milliardbøde vil fælde benene væk under Dong.

- Selv en større bøde, som givetvis næppe kommer i nærheden af sagsøgerens krav, vil ikke være nogen større økonomisk trussel, skriver Per Hansen i en kommentar.

Det skal formegentligt afgøres ved en voldgift-sag, skriver Ritzau Finans.

Dong Energy blev børsnoteret i juni. Aktien falder lige nu med cirka 1 procent efter afgørelsen her til morgen.

Se mere på TV 2 Business, hvor vi følger sagen her: