Business

Skatteskandalen fortsætter: 86 procent af udbytteskat sendt til svindlere

Størstedelen af de penge Skat har refunderet til udenlandske aktionærer, der har betalt dansk udbytteskat, er landet i svindlernes hænder.

Skatteskandalen i Skat fortsætter uhindret. 

I årene fra 2012 til 2015 er stort set al den refusion af udbytteskat, der er sendt til udenlandske investorer, landet i hænderne på svindlere. Det skriver Dagbladet Børsen.

Fra 2012 til 2015 er der udbetalt i alt 14,3 milliarder kroner til udenlandske aktionærer, og heraf er 12,3 milliarder af dem altså gået til svindlere.

Det betyder, at 86 pct. af alle de kroner og ører, der er sendt i refusioner af udbytteskat, der er sendt til udlandet, er gået tabt til fuskere.

Hele sagen møder stor kritik blandt både politikere og eksperter.

Se interview med Skats direktør, Jim Sørensen, der ikke kan garantere at sidste punktum er sat i sagen på TV 2 Business:

Statsrevisorerne overvejer endvidere at indkalde skatteminister Karsten Lauritzen (V) til et samråd for at drøfte sagen. Det er første gang i 27 år, at det ville ske.