Business

Robotter skal levere medicin og mad

Robotten kan levere flere ting direkte til døren. WOLFGANG RATTAY / Scanpix Denmark

Postvæsenet i Schweiz vil fra næste måned teste robotter fra Starship Technologies, der er grundlagt af Skype-grundlæggeren Janus Friis.

Robotter, der triller rundt på vejene og leverer mad og medicin til borgere, kan synes som et fremtidsscenarie. 

Men fremtiden er tilsyneladende kommet til Schweiz, skriver Berlingske Business. 

Ifølge en pressemeddelelse skal Starship Techonologies' transportrobotter køre rundt med dagligvarer og medikamenter for Swiss Post i forbindelse med en test, skriver Berlingske Business. 

Det bliver i Bern, Köniz, og Biberist, at robotterne skal testes. Og for at sikre sig, at robotterne ikke gør noget dumt, vil de blive mandsopdækket i testperioden.

- Swiss Post regner med at bruge denne løsning til særlige varer, som skal leveres fleksibelt, hurtigt og billigt i nabolaget, skriver Swiss Post ifølge Berlingske Business. 

Swiss Post vil sætte robotterne rigtigt i arbejde om tidligst tre år.