Business

Handelsbanken afskediger dansk topchef

Frank Vang-Jensen er blevet fyret som administrerende direktør i Handelsbanken, skriver Ritzau Finans.

Handelsbanken fyrer sin danske topchef, Frank Vang-Jensen, som med øjeblikkelig virkning bliver erstattet af Anders Bouvin.

Ifølge banken er beslutningen alene relateret til det individuelle, og her har bankens bestyrelse altså vurderet, at Frank Vang-Jensen ikke var den rette mand for banken, skriver Ritzau Finans. 

- Beslutningen er udelukkende et individuelt spørgsmål. Handelsbanken forbliver stærk, og vi fortsætter med vores langsigtede mål, siger Pär Boman, der er bestyrelsesformand i Handelsbanken i en pressemeddelelse. 

Se her redaktionschef for TV 2 Business, Kasper Kronenbergs, reaktion på fyringen af Frank Vang-Jensen. Han kalder det både en mega nyhed og meget mærkeligt, at bestyrelsen henviser til ledelsesstilen. 

I pressemeddelelsen siger bestyrelsesformanden videre, at det den øverste leder i banken skal udøve en "speciel form for lederskab," der er meget mere kompleks end traditionel ledelse:

- Det er muligt at være en fremragende leder - som Frank Vang-Jensen har været - og alligevel ikke opfylde kravene til at være topchef i Handelsbanken, siger Pär Boman.

Frank Vang-Jensen har været administrerende direktør i Handelsbanken siden marts 2015.

Afløseren, Anders Bouvin, har en langvarig karriere i banken, hvor han siden 2002 har bestredet ledende stillinger.