Business

Mærsk er indstillet på lav vækst

Danmarks største selskab afstemmer forretningen, mens økonomien bevæger sig langsomt i de kommende år.

Den globale økonomi har ikke udsigt til at komme op i buldrende gear lige med det første. Den Internationale Valutafond, IMF, mener at den globale vækst vil være 3,2 procent i år og 3,8 procent næste år.

Det afstiver Mærsk sin forretning efter.

- Vi er indstillet på, at verden kommer til at have en relativ lav vækst  og høj volatilitet. Det har vi sagt de sidste fire år, og det kommer til at fortsætte, siger Trond Westlie, der er finansdirektør i A.P Møller-Mærsk.

Og den langsomme fart, som økonomien bevæger sig i, stiller krav til Mærsks egen måde at drive forretning på.

- Når det kommer til vores egen evne til at tjene penge, afhænger det af vores kosteffektivitet, og hvordan vi håndterer markederne. Vi arbejder hver eneste dag på at øge vores konkurrenceevne, siger Trond Westlige.

Se hele interviewet med Mærsks finansdirektør, der blandt andet forklarer, hvordan fremtiden ser ud for Danmarks største selskab målt på medarbejdere. 

Nye skibe sejler ind i Mærsk

Mærsk har bestilt 22 nye skibe, men ifølge Trond Westlie kommer de til at passe ind i markedet.

- De 22 skibe er en del af vores flådehåndtering, og fornyelsen falder helt naturligt. Vi kommer til at kunne integrere det uden problemer i vores flåde og uden at sætte markedet yderligere under pres, siger Trond Westlie.

Taber næsten en milliard dollars

I dag leverede A.P. Møller-Mærsk et regnskab, der lod meget tilbage at ønske. Overskuddet ifor andet kvartal var på 118 millioner dollar efter skat. I andet kvartal af 2015 var overskuddet på 1086 millioner dollar.

Et fald på 968 millioner dollars.

- Et overskud er 100 milloner dollars er jo lavt for A.P. Møller-Mærsk. Men i forhold til de vanskelige markeder, vi er i, så leverer vi et relativet acceptabelt resultat, siger Trond Westlie.