Business

Novo-nedturen fortsætter

Aktien i Novo Nordisk fortsætter med at falde efter weekenden.

Da Novo Nordisk i fredags offentliggjorde sit regnskab for andet kvartal fik selskabet høvl af investorerne. Aktien faldt med 10 procent i løbet af dagen.

Når man skal vende sig til noget, der nyt der er dårligere end det, man har fået, skal der ske en tilpasningsperiode, og det er det, vi ser lige nu på den ufede måde.

Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Og den nedtur ser ud til at fortsætte i dag. I hvert fald er aktien igen faldet – denne gang med tre procent.

Se hele analysen af Novo Nordisk-aktienedtur her. Her forklarer investeringsøkonom Per Hansen blandt andet, hvorfor at investorerne skal vende sig til nye Novo Noridsk-tider. På den ufede måde. 

Det store fald i aktien skyldes blandt andet, at Novo Nordisk nedjusterede forventninger til resten af året og at der var et øget prispres på det vigtige amerikanske marked.

- Investorerne havde måske opfattet, at Novo Nordisk kunne svæve lidt over vandene og ikke ville blive påvirket af prispresset,  som nogle af konkurrenterne ellers har meldt ud, at der er i USA, siger Per Hansen, investeringsøkonom, Nordnet.

Farvel til ikonstatus

Samtidig med faldet i aktiekursen har tre store finanshuse sænket kursmålet på medicinal-aktien. Det er Bernstein, ABG og Nordea, der alle sænker målene.

Det er specielt Nordea, der er hårde ved Novo Nordisk og sænker kursmålet fra 510 til 360 kroner. Samtidig lyder Nordeas anbefaling til investorerne for første gang i fem ikke på ”køb.”

- Der skal barberes lidt af Novo Nordisk ikonstatus, når det kommer til nøgletallene. Fordi de sidste 25 år har investorerne fået nogle fænomenale afkast, og det er det, de har vænnet sig til, siger Per Hansen. 

- Når man skal vænne sig til noget, der nyt der er dårligere end det, man har fået, skal der ske en tilpasningsperiode, og det er det, vi ser lige nu på den ufede måde, siger han.

Ser fornuftigt ud trods prispres

Selvom aktien altså fik tørre tæsk fredag, var topchefen i Novo Nordisk Lars Rebien positiv oven på offentliggørelsen af regnskabet.

- Vi må erkende, at det har kostet noget på prisen at fastholde vores adgang til markedet (i USA, red.), sagde han til TV 2 i fredags.

Han siger desuden, at han vil forsøge at genvinde investorernes gunst efter nedjustereingen.

- Jeg har jo selv aktier, så jeg kan også mærke det. Og jeg kan garantere, at jeg vil drive virksomheden, så godt som overhovedet muligt, sagde han.