Brexit

Lars Seier: Nationalbankens forudsigelser lige så troværdige som en VVS'ers

Både Nationalbanken og Finansministeriet får hug af Lars Seier Christensen oven på det britiske farvel til EU.

Hvem vil du helst have til at give sit bud på, hvad der kommer til at ske med væksten herhjemme?

Finansminsteriet, Nationalbanken, din bager eller måske ham, der lægger rør i dit badeværelse?

Jeg tror ligeså godt, du kunne spørge din bager eller din VVS-mand, hvad væksten bliver. For de plejer ikke at være særligt nøjagtige i deres forudsigelser.

Lars Seier Christensen

I hvert fald mener investor og stifter af Saxobank, Lars Seier Christensen, at de fire er cirka lige gode til at lave præcise økonomiske forudsigelser. 

- Med alt respekt for Finansministeriet og Nationalbanken, så har de jo ikke en fuldstændig strålende track record for at ramme de her ting rigtigt. Jeg tror ligeså godt, du kunne spørge din bager eller din VVS-mand, hvad væksten bliver. For de plejer ikke at være særligt nøjagtige i deres forudsigelse.

De skarpe ord kommer fra Lars Seier Christensen ovenpå resultatet af folkeafstemningen i Storbritanien, hvor det britiske folk tilkendegav, at det vil ud af EU.

Siden er aktiemarkedet i Storbritannien styrtdykket, det samme er pundet og økonomer står på spring med dystre forudsigelser om den britiske økonomis fremtid. Men Lars Seier Christensen er altså ikke en del af råbekoret.

Norge dør ikke af sult

Før Brexit-afstemningen argumenterede rigmanden blandt andet med, at hverken Norge eller Schweiz har døde af sult, til trods for at begge lande står uden for den europæiske union.

- På sigt tror jeg, at Storbritannien vil outperforme Eurozonen, hvis briterne forlader EU, lød ordene fra Lars Seier i et interview med TV 2 i mandags.​

Hvornår Storbritannien træder endeligt ud af EU står ikke klart endnu. Flere eksperter peget dog på, at processen kan tage flere år. Fra EU's ledelses side er meldingen dog, at Storbritannien skal ud så hurtigt som muligt, nu afstemningen er gennemført.

Hør hele interviewet med Lars Seier ved at klikke på linket herunder.

Sådan bliver din pengepung ramt af britisk EU-exit

Danskernes private økonomier bliver direkte påvirket af det britiske nej til EU.

Billigere at låne til en bolig i Danmark efter Brexit

Billigere at låne til en bolig i Danmark efter Brexit

Det er allerede blevet billigere at låne til en bolig i Danmark efter briterne har sagt nej til EU.

Har du et boliglån på 3,5 eller 4 procent, har du fået rigtig gode muligheder for at spare penge ved at konvertere dit boliglån til et med en lavere rente, fortæller økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen i tv-indslaget ovenfor.

Også boligejere med variabelt forrentede lån vil spare gode penge på de lavere renter.

Renterne på boligobligationer falder, fordi internationale investorer køber op i danske boligobligationer. Danmark bliver dermed brugt som en såkaldt 'sikker havn' for internationale investorer som køber op i både stats- og realkreditobligationer samt i danske kroner.

Hør mere om, hvor meget billigere det er blevet at låne til en bolig i tv-indslaget ovenfor.

Foto: Scanpix

Kan blive dyrt at have penge stående i banken

Kan blive dyrt at have penge stående i banken

Briternes nej kan betyde, at det inden for en overskuelig fremtid kommer til at koste penge at have penge stående på en konto i de danske banker.

En situation, hvor det koster for eksempel 25 øre om året at have 100 kroner stående i banken, er ikke utænkelig, mener økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen.

Når det kan blive realistisk, at du skal betale for at have penge stående i banken, skyldes det, at Nationalbanken kan blive tvunget til at sænke renterne yderligere i Danmark. Renterne ligger allerede i minus, og falder de yderligere bliver det endnu dyrere for danske banker at sætte penge i Nationalbanken.

Den regning har de danske banker endnu ikke sendt videre til bankkunderne, men det kan de vælge at gøre, hvis renten går endnu mere i minus end i dag, hvor renten i Nationalbanken ligger i minus 0,65 procent.

Foto: Scanpix

Banklån bliver billigere i Danmark

Banklån bliver billigere i Danmark

Det tyder på, at det bliver billigere at låne penge i banken. Når renterne ventes at falde, vil det også ramme renterne på banklån til private danskere, mener Per Hansen.

Det betyder, at det bliver billigere at tage et billån, boliglån i banken, andelsboliglån, ligesom også kassekreditter ventes at blive billigere.

Hvis banklån skal blive billigere kræver det, at Nationalbanken sænker renterne, hvilket der ifølge Per Hansen er en god chance eller risiko for efter det britiske nej til EU.

Foto: Scanpix

Billigere at shoppe i London

Billigere at shoppe i London

Det er med ét blevet omkring 5 procent billigere for danskerne at tage en shoppetur i London, eller en fodboldttur til en Premier League-kamp i England.

Når det er blevet billigere at være i Storbritannien skyldes det, at det britiske pund er faldet omkring 5 procent i værdi overfor den danske krone og euroen efter briternes 'nej' er blevet en kendsgerning.

Efter det store fald på 5 procent er det nu - i løbet af det seneste år - blevet knap 13 procent billigere at shoppe i London på grund af en svækkelse af pundet. Frygten for, at briterne ville forlade EU barberede nemlig allerede inden afstemningen en pæn luns af det britiske pund. Derfor er både shoppe-tur og fodboldtur blevet cirka 13 procent billigere end for et år siden, pointerer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen.

Foto: Scanpix

Din pensions-opsparing skrumper

Din pensions-opsparing skrumper

Danskerne taber store penge på deres pensionsopsparinger som en direkte konsekvens af det britiske exit fra EU. Danskernes pensioner står nemlig i stor stil placeret i aktier via de danske pensionsselskaber, og værdien af både de danske som de udenlandske aktier blev banket i gulvet fra morgenstunden fredag.

De danske aktier faldt 3,5 procent fredag, men lagde ud med et fald på omkring 10 procent fra morgenstunden.

I tv-indslaget ovenfor peger økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen peger på, at man bør beholde sine aktier, hvis man har en langsigtet strategi på mellem tre og fem år.

Foto: Scanpix

Nethandel i England bliver billigere

Nethandel i England bliver billigere

Sidder du derhjemme og køber ind i alverdens netbutikker ved din egen computer, er det blevet omkring 5 procent billigere at shoppe i de britiske butikker på nettet efter afstemningen i Storbritannien.

Når nethandel er blevet billigere skyldes det, at det britiske pund er faldet omkring 5 procent i værdi overfor den danske krone og overfor euroen efter briternes 'nej' er blevet en kendsgerning.

Inklusiv det pludselige kursfald på 5 procent, er det nu blevet omkring 13 procent billigere at handle i de britiske nethandelsbutikker i løbet af det seneste år, fordi pundet også er faldet løbende op til afstemningen.

Til gengæld trækker det svagere pund også euroen og dermed danske kroner med i faldet overfor dollar. Det valutafald lyder på mellem 2 og 3 procent. Da mange valutaer udenfor EU følger dollaren, er det blevet mellem 2 og 3 procent dyrere at handle i netbutikker, der ligger alle ander steder end i EU og i Storbritannien.

For de mange danskere, der handler ind i de amerikanske netbutikker, er varerne altså blevet dyrere at få fingre i efter det britiske nej til EU.

Foto: Scanpix

Hold øje med disse 5 danske aktier efter Brexit

Hold øje med disse 5 danske aktier efter Brexit

Alle de store danske aktier gik voldsomt i minus i dagens handel på Københavns Fondsbørs. En direkte konsekvens af briternes nej til EU.

Men hvilke danske aktier skal du holde særligt øje med i den kommende tid som følge af det britiske EU-exit. Det vurderer økonom i investeringsbanken Nordnet Per Hansen i tv-indslaget ovenfor.

Mærsk og Pandora er blandt de aktier, der skal holdes særligt øje med, siger han i indslaget.

Foto: Scanpix

Behold dine aktier, selvom de er faldet

Behold dine aktier, selvom de er faldet

Har du aktier i din opsparing, har du med overvejende sandsynlighed tabt en betydelig sum af dine værdier i dag.

Havde du planlagt at beholde dine aktier alligevel, skal du bare holde fast, råder investeringsøkonom Per Hansen i tv-indslaget ovenfor.

Hør investeringsøkonomens gode råd til dig, der ejer aktier i tv-indslaget ovenfor.

Foto: Scanpix