Business

C20 endte med et fald på 4,1 pct. oven på brexit

Det danske eliteindeks oplevede et fald på 4,1 pct. til indeks 981,64 fredag, efter at det stod klart, at briterne havde stemt for at forlade EU.

Det toneangivende C20 Cap-indeks dykkede ellers hele 8 pct. de første minutter, efter at der var blevet ringet ind til aktiehandlen på fondsbørsen i København fredag.

Faldet endte dermed ikke med at blive lige så stort, som der var udsigt til først på dagen.

Det hidtil største fald var i starten af februar, hvor indekset dykkede 5,4 pct.

Indekset er dog kun lidt over fire år gammelt, og hvis man går længere tid tilbage, svarer fredagens fald til det næststørste fald nogensinde, hvis man kigger på C20, der var forgængeren til C20 Cap-indekset som det mest vigtigste indeks.

Det største fald var under finanskrisen i 2008, hvor det indeks faldt 11,1 pct. på en dag.

C20 Cap-indekset så dagens lys i november 2011, da medicinalkoncernen Novo Nordisk med sin høje markedsværdi fyldte meget i indekset og dermed var meget styrende for retningen. C20 Cap-indekset blev dog først det toneangivende indeks i februar 2013.

I det nye indeks kan en aktie maksimalt vægte 20 pct., hvilket skal give et mere retvisende billede af udviklingen på det danske aktiemarkedet.

Hør Danske Banks version af en dramatisk dag på aktiemarkedet ved at klikke på linket herunder: