Business

Kæmperegning på vej: Så dyrt bliver det at være boligejer

Basel-komitéen kræver flere penge på kistebunden hos banker og realkreditinstitutter, og den regning sendes videre til boligejere og virksomheder.

Når de danske banker og realkreditinstitutter bliver mødt med skrappere kapitalkrav, er de typisk hurtige til at sende regningen videre til kunderne. 

Derfor kan danske boligejere og virksomheder godt begynde at indstille sig på, at omkostningerne ved at optage lån bliver betydeligt højere for fremtiden. 

Som TV 2 Business i går kunne fortælle, har Finansrådet regnet sig frem til, at banker og realkreditinstitutter kan blive nødsaget til at hente helt op til 130 milliarder kroner i ekstra kapital som følge af kommende krav fra den såkaldte Basel-komité.

Det vil ifølge beregninger fra dagbladet Børsen betyde, at det vil blive cirka 4000 kroner dyrere årligt at låne en million til at købe bolig.

Allerede store ekstraregninger

Boligejerne har allerede oplevet kæmpestigninger i de såkaldte bidragssatser, og netop kravene fra Basel-komitéen er blevet brugt som argument for stigningerne.

Nykredit var det første selskab til at hæve satserne tidligere i år, og det sendte selskabet ud i en regulær shitstorm.

Siden er både Realkredit Danmark og Nordea Kredit fulgt efter - så indtil videre er det kun boligejere med realkreditlån i BRF Kredit, der er gået fir. De har fået en garanti for, at der ikke kommer stigninger i år, men efter nytår er der ingen garantier.

Enorme summer

At det kan være op mod 130 milliarder kroner, sektorern skal hente, fremgår af et nyt høringssvar fra Finansrådet, som i denne uge vil blive sendt til Basel-komitéen.

Se meget mere på TV 2s nye digitale  business-kanal TV 2 BUSINESS.

Også Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsens ministerium skal sende et høringssvar i denne uge i et forsøg på at påvirke de endelige anbefalinger fra komitéen.

De 130 milliarder kroner er markant højere end de beregninger, som blev lagt frem fra Finansrådet i forbindelse med lobbyorganisationens årsmøde i december 2015. Dengang lød vurderingen fra Finansrådet, at det kunne komme til at koste sektoren 85 milliarder kroner, hvis reglerne fra Baselkomitéen blev gennemført, som de så ud på daværende tidspunkt.