13-årig pige drak en halv flaske vodka – mor troede, datteren var til videoaften
Miia Nilsson løj gentagne gange over for sin mor om, hvad hun lavede. Her er mor og datters historie om den aften, der ændrede deres forhold.
Miia Nilsson stod foran spejlet. Med nøjagtige strøg tegnede hun sine øjenbryn op og lagde skygger på øjenlågene med en rødlig øjenskygge.
Hun havde taget korte shorts på, en stram top og sine yndlingssko – de moderne sølvfarvede Nike Air Max 97.
Hun gik ofte med stramtsiddende tøj, for hun kunne godt lide, at man kunne se hendes former – selvom hun ikke havde så mange endnu.
Hun var nemlig kun 13 år og næsten lige blevet konfirmeret.
Miia Nilsson havde en aftale. Hun skulle drikke sig fuld sammen med sin veninde Mie.
Selv om hun kun var 13 år, er hun langt fra ene om at søge alkoholen i den alder. Hver tredje af hendes jævnaldrende har prøvet det, viser den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
For mange sker det uden forældrenes viden. Netop det fortæller flere teenagere om i TV 2-programmet 'Din teenagers hemmelige liv'.
Sådan var det også for Miia.
Det var højsommer med varme og lyse nætter, og de to piger skulle mødes med deres venner på Lundtoftegade på Ydre Nørrebro i København. En gade, der i den periode af 2017 var plaget af banderelaterede skyderier.
Og en gade, hvor Miia udmærket godt vidste, hun ikke måtte tage hen. Det havde hendes mor understreget flere gange.
Derfor løj hun. Hun havde lavet en aftale med Mie om at lyve om, at de skulle til videoaften hos Mies storesøster på Frederiksberg.
For at være helt sikker på at få lov havde Miia givet storesøsterens telefonnummer til sin mor, så hun kunne ringe og tjekke, om det nu også passede.
Storesøsteren bekræftede aftalen, så Miia Nilsson følte, hun havde et skudsikkert alibi. Og tog af sted fra lejligheden i Sydhavnen mod Lundtoftegade med høje forventninger til aftenen og uden dårlig samvittighed over at have løjet for sin mor.
Men da Miia nogle timer senere glemte tiden, faldt hendes løgn fuldstændig til jorden.
Ingen tillid tilbage
I lejligheden i Sydhavnen sagde Miias mor, Eva Nilsson, farvel til sin datter. Hun kunne ikke andet end at håbe på, at hun for en gangs skyld havde talt sandt.
For den seneste tid havde været præget af, at Miia løj om, hvad hun lavede, og ikke overholdt deres aftaler. Derfor var det blevet sværere og sværere for Miias mor at opdrage ud fra sine værdier og principper om frihed under ansvar og tillid.
For der var næsten ingen tillid tilbage mellem dem. Eva Nilsson følte sig gang på gang magtesløs, når hun så sin datter gå ud ad døren.
Hang med hårde typer
Det er i dag to år siden den aften.
Miia havde fået lov til at drikke to genstande ved særlige lejligheder, og kun hvis der var voksne til stede.
Men det var ikke helt, hvad Miia Nilsson havde planer om. Hende og vennerne skulle mødes ved den sædvanlige bænk ude foran en af boligblokkene og drikke sig fulde.
Vennerne var en broget flok med et flertal af drenge. Miia var som 13-årig uden tvivl den yngste. De fleste af drengene var 16 år. Og nogen enkelte 18 år. De var både mere erfarne og måtte meget mere for deres forældre.
Og så var de nogle hårde typer. De hørte ”gangster-musik” og gik med skudsikre veste. Denne sommer hang de ud ved bænken næsten hver dag. Ofte løb Miia og nogle af de andre piger op på boligblokkens øverste etages svalegang, hvor de holdt udkig efter politiet. Drengene i vennegruppen var på kant med loven, så de holdt øje.
- Shorta kommer, shorta kommer! Løb væk, råbte de ned til drengene, når de så en patruljevogn komme kørende.
Shorta er arabisk og betyder politi. I vennegruppen sneg arabiske udtryk og slang sig jævnligt ind. Og det var ikke kun blandt dem, der rent faktisk talte arabisk. Miia adopterede talemåderne, og derfor var der også mange af hendes jævnaldrende klassekammerater, der så skævt til hende.
Fandt et fællesskab midt i ensomheden
Men Miia var ligeglad. For hun syntes, det var sejt, og følte sig med egne ord et step ahead i forhold til de andre i sin klasse. De ville hellere se tegnefilm og lege, mens hun ville hænge ud med vennerne til klokken 23 om aftenen.
I de små klasser havde hun været så upopulær, at hendes klassekammerater ikke engang ville sidde ved siden af hende. Nu var hun pludselig begyndt at få opmærksomhed.
Hun havde nemlig både været sammen med drenge og prøvet at drikke sig fuld. Det imponerede de andre jævnaldrende.
Miias mor havde godt mærket, at hendes datter havde haft det svært.
Hun oplevede tit, at Miia kom hjem fra skole og var ked af det, fordi hun ikke følte sig accepteret af klassekammeraterne. Hun var ensom.
Derfor var det også tydeligt for Miias mor, da hendes datter pludselig fandt et fællesskab, hvor hun følte sig accepteret. Hun blev gladere og fik mere overskud i hverdagen.
Men det var ikke det eneste, Miias mor oplevede. Hendes datter begyndte også at gå med meget makeup og ændrede tøjstil. Tøjet blev mere udfordrende og passede slet ikke til en 13-årig pige. Det sagde hun flere gange, men teenagedatteren ignorerede hendes kommentarer.
Det var også i denne periode, Miia begyndte at svigte sine aftaler.
- Hvor er du henne, Miia?
Lad mig være, alene for mig selv lige nu. Fuck falske mennesker, fuck penge lige nu. Ingenting at fortælle lige nu, om de falske mennesker jeg har gennemskuet. Vi er alene, og vi ved det godt. Sent i seng, og tidligt op...
Ved bænken på Lundtoftegade hamrede Gillis tekster ud af en iPhone.
’Slavevodka’, billig sodavand og breezers i alle regnbuens farver stod fremme på bænken. Miia blandede op og gik i gang.
Selvom det var en af de første gange, hun overhovedet prøvede at drikke, holdt hun sig ikke tilbage.
Alt var bare fedt. Miia hyggede sig, snakkede, rappede med på teksterne og drak.
Lige indtil hendes telefon ringede.
Hun lod den ringe ud, men få sekunder efter vibrerede den igen. Miia tog den modvilligt.
Midt i festen havde hun glemt tiden, og hendes mor ringede for at høre, hvor hun blev af. Klokken var langt over 21.00, som var den sædvanlige komme-hjem-tid.
- Hvor er du henne, Miia? spurgte hendes mor uroligt.
Miia kunne mærke alkoholen i kroppen og prøvede at lyde ædru, mens hun købte sig tid til at stykke en løgn sammen.
- Vi er gået i kiosken for at hente slik til filmaften, svarede Miia.
Men den løgn købte Miias mor ikke.
Da Miias mor blev ved med at spørge, hvad hun lavede, og om hun var taget til Lundtoftegade, forsøgte hun igen at komme med en løgn.
- Vi er taget herud, fordi Mie skulle hente noget tøj, sagde Miia og smed bagefter røret på i frustration.
Desperat for at få Miia hjem
Da Miia forsvandt i telefonen, blev hendes mor både vred og frustreret. Datteren løj. Det var tydeligt.
De værst tænkelige scenarier for, hvad der kunne ske med hendes datter, kørte i ring i hendes hoved. Hun følte sig mere og mere magtesløs.
Tænk, hvis hun blev så påvirket af alkohol og endnu værre, af stoffer, så hun gjorde noget dumt eller blev udsat for noget, hvor hun ikke kunne sige nej.
Tænk, hvis hun rendte fuld rundt på gaden og blev et uskyldigt offer i den bandekonflikt, der var på sit højeste på det tidspunkt. Uhyggelige billeder væltede frem.
- Slår jeg overhovedet til som mor? Hvad har jeg dog gjort galt?
Spørgsmålene væltede frem, men hun desperat forsøgte at få Miia til at komme hjem.
Ved hendes side sad hendes kæreste og forsøgte at berolige hende. Hun prøvede at ringe igen, men Miia tog den ikke. Hendes kæreste forsøgte også at ringe flere gange, men Miia svarede heller ikke på hans opkald.
Miias stedfar skrev flere beskeder til hende i håb om, at hun ville svare, så de kunne overtale hende til at komme hjem. Men Miia ignorerede også sms'erne, og det gjorde dem kun endnu mere nervøse.
Efter adskillige beskeder og opkald uden svar var der kun én ting at gøre. De måtte ud og finde hende. Miias mors bedste bud på, hvor hun var, var Lundtoftegade.
Men inden de satte sig ned i bilen, ringede hun til Miias far, der boede få minutters gang fra stedet, og bad ham skynde sig derhen. Nu skulle Miia findes.
- Er det din far, Miia?
Miia slukkede sin telefon, vendte tilbage til festen ved bænken og drak videre.
Hvorfor kunne hendes mor ikke bare lade hende være i fred?
Ikke et øjeblik tænkte hun, at der faktisk var en risiko for, at hendes mor ville troppe op. Og hun havde slet ikke forestillet sig, at hendes mor kunne finde på at ringe til hendes far. Men han var allerede på vej.
- Er det din far, Miia?
- Jeg troede, du havde fået lov? sagde en af drengene, da en mand kom gående mod bænken med hastige skridt.
Men det havde Miia bestemt ikke.
- Fuck, hvad laver han her? Hvordan har han fundet mig? Hvorfor skal han blandes ind i alt det her? Tusind tanker gik gennem Miias hoved, mens hun så sin far nærme sig bænken.
Havde drukket en halv flaske vodka
Efter at have ringet og forklaret Miias far, hvad der foregik, kørte Miias mor og stedfar mod Lundtoftegade. I bilen sad hun dybt fortvivlet og med en følelse af at være ved at miste sin datter.
Da de nærmede sig nummer 53, fik de pludselig øje på Miia. Et forfærdeligt syn. Hun var tydeligt påvirket.
Og selvom Miia både snøvlede og svajede fra side til side, benægtede hun, at hun havde drukket.
- Jeg kan godt gå lige. Lad mig lige vise, at jeg godt kan gå lige, sagde Miia, mens de forsøgte at overtale hende til at tage med hjem.
Men hun havde drukket omkring en halv flaske vodka og nogle breezers, så der var ingen tvivl.
I afmagt sagde Miias mor, at de ville ringe til politiet og efterlyse hende, hvis ikke hun tog med hjem. Samtidig kørte en patruljevogn tilfældigvis forbi.
Miia så den hvide politibil køre forbi og gik i panik. Havde de virkelig ringet efter politiet? Ville hun blive anholdt, fordi hun var mindreårig og var fuld? Hun vendte rundt og begyndte at løbe. Hun ville bare væk.
Tilbage på fortorvet stod Miias mor, far og stedfar og forsøgte at kalde hende tilbage. Men da hun fortsatte, løb Miias stedfar efter hende.
- Slip mig, slip mig, råbte Miia, da han greb fat i hende.
Efter noget tid lykkedes det at få Miia overtalt til at tage med faderen hjem og sove.
Træt og flov
Næste morgen vågnede Miia i sin fars toværelses lejlighed. Hun var både træt og flov over, hvad der var sket aftenen inden.
Sammen med sin far kørte hun hjem til lejligheden i Sydhavnen, hvor Miias mor og stedfar ventede.
Den uundgåelige skideballe skulle bare overstås.
Mens forældrene fortalte hende, hvor bekymrede de havde været, tænkte Miia trodsigt:
- Det var i går, jeg var dum, læg det fra jer. Brok jer, men jeg gider ikke høre på det.
Men selvom hendes facade var hård, var hun godt klar over, at konflikten mellem hende og moderen var på toppen. Noget drastisk skulle ske, hvis deres forhold skulle blive godt igen.
på den ene side stod 13-årige Miia, som endelig havde fundet nogle venner, der forstod hende. Og som havde en oplevelse af, at moderen altid var træt, når hun kom hjem fra arbejde.
På den anden side stod Miias mor. Hun følte, at hendes datter gled fra hende. At hun mistede følingen med hende og den ellers vante kontrol med, hvor hun var, og hvad hun foretog sig.
Fik hjælp fra kommunen
Efter deres snak blev de enige om at søge professionel hjælp. Hos Børn- og Ungeteamet i kommunen kom de i et forløb, hvor de gennem samtaler fik tre konkrete tiltag, som de skulle indøve i deres hverdag.
- Eva skulle være mere nærværende, når Miia henvendte sig til hende.
- Miia skulle lave aftensmad en gang om ugen.
- Eva skulle give Miia mere elastik og større frihed, når hun var ude. Til gengæld skulle Miia overholde sine aftaler og besvare Evas opkald.
De fik også talt om, hvad der var gået galt mellem dem. Og Miias mor fik mulighed for at få mere at vide om Miias forhold til alkohol. Hvor meget drak hun? Hvad foretrak hun at drikke? Og så lavede de en aftale ud fra det.
Og det hjalp faktisk.
Pludselig var det hele ikke så forbudt, og det betød, at Miia begyndte at overholde sine aftaler.
I takt med at Miia gjorde det, vendte respekten og tilliden tilbage imellem de to.
Gider ikke blive stangstiv
Her to år efter er Miia og hendes mors forhold blevet meget bedre.
Miia kan stadig godt lide at drikke sig fuld, men har fået et mere fornuftigt forhold til alkohol, mener hun selv.
- Jeg gider ikke længere drikke så meget, så jeg brækker mig. Jeg er blevet træt af at blive stangstiv og få det dårligt af at drikke, siger Miia Nilsson.
I dag må hun drikke fem genstande, hvis hun er til en fest, hvor der også er voksne. Og det plejer hun at overholde.
Miias mor er ikke et sekund i tvivl om, at det var et nødvendigt valg at få hjælp udefra. Og hun kan kun råde andre forældre i samme situation til at søge professionel hjælp.
Miia hænger heller ikke længere ud i Lundtoftegade. Faktisk har hun fået nye venner og har kun lidt kontakt til få af dem, hun dengang var venner med. For selvom hun hader at erkende det, kan hun i dag godt se, at hendes mor havde ret i, at hun havde valgt den forkerte omgangskreds.
Mød Miia Nilsson og hendes mor - og en række andre teenagere i 'Din teenagers hemmelige liv' torsdag aften på TV 2 og TV 2 PLAY.