Bliv hjemme - fire simulationer forklarer hvorfor
Det gælder om at undgå, at antallet af syge overstiger kapaciteten på hospitalerne. Se fire simuleringer af smittespredning her.
Alle epidemier handler om matematik. Det fortalte Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut (SSI) på et pressemøde tirsdag aften. Også coronavirus følger matematiske love.
Hvis ikke man gør noget, så stiger antallet af smittede kraftigt - hurtigere og hurtigere til den har brændt igennem befolkningen og begynder at løbe tør for nye at smitte. Først der knækker kurven.
- Den måde, man påvirker den på, er at mindske kontakten i samfundet, sagde Kåre Mølbak fra SSI.
Derfor er skolerne blevet lukket. Og derfor skal vi holde os så meget fra hinanden som muligt.
Lad os vise matematikken - vi vil simulere fire scenarier med en fiktiv virus, der spreder sig hurtigt ligesom coronavirus.
Det handler om R0
Matematikkens ene nøgleord er R0, R nul eller reproduktionsraten, der bedst kan beskrives som en virus’ smitsomhed. Er værdien tre, så smitter én syg i gennemsnit tre raske, der hver især smitter tre andre. Og sådan fortsætter det. Antallet af smittede stiger meget hurtigt.
I Danmark steg antallet af bekræftede tilfælde pludselig meget hurtigt.
En normal influenzas R0 er 1,3. Ifølge Kåre Mølbak ligger coronavirus’ R0 på omkring 2,6. Coronavirus er altså dobbelt så smitsom.
Det handler om at få det tal ned, hvis Danmarks sundhedsvæsen skal kunne følge med. Helst helt ned under 1,8, men hvis alle tager det alvorligt, kan det presses endnu længere ned. Kommer tallet under én, går epidemien i sig selv igen.
Det tal vender Kåre Mølbak tilbage til senere, men lad os først se, hvad der sker, når en fiktiv virus får lov at brede sig uhindret i en lige så fiktiv lille by.
1. simulation: Når vi intet gør
Først simulerer vi en epidemi, hvor der ingen tiltag er fra myndighedernes side:
***
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en simulering, der er unik for alle læsere af denne artikel. Byens beboere bevæger sig tilfældigt rundt og i en ny retning, hver gang vi starter en simulation.
Men før eller siden vil den eksponentielle stigning i antallet af smittede tage af, og grafen over smittede vil flade ud, inden den dykker igen. For på et tidspunkt løber virus tør for nye ofre, når alle smittede er blevet raske igen og derfor immune i denne simulering.
I virkeligheden ville mange af de smittede blive så syge, at de skulle på hospitalet, og nogle ville også dø af smitten. Her kigger vi kun på virusspredningen.
Og i virkeligheden ville alle lande også lave tiltag for at begrænse smitten. Når det sker, kigger man på den aktuelle reproduktionsrate - altså hvor mange der rent faktisk når at smitte hinanden på det givne tidspunkt.
- Jo mere aggressivt man implementerer sin strategi, jo mere vil den aktuelle reproduktionsrate falde. Der er altså færre, der når at smitte hinanden i gennemsnit derefter, forklarer klinisk professor Jens Lundgren.
Alt afhængig af hvor meget landene hver især gør, vil den aktuelle reproduktionsrate falde. Eksempelvis kan de prøve at sætte områder med smittede i karantæne.
2. simulation: Karantæne-forsøget
Den næste simulering isolerer de raske i befolkningen fra de smittede og potentielt smittede. Det var det Danmark forsøgte, mens Sundhedsstyrelsens strategi stadig handlede om inddæmning og ikke afbødning.
Det har dog den iboende usikkerhed, at alle ikke overholder karantænen, og hvis der er stor bevægefrihed hos resten af samfundet, kan det se sådan ud, hvis karantænen ikke er 100 procent virkningsfuld:
***
Karantæne som redskab er kun nyttigt i det, vi kender som inddæmningsstrategien her i Danmark, forklarer Jens Lundgren. Noget, som både Sydkorea og Singapore lykkedes med, mens andre lande ikke har nået at inddæmme de smittede og er gået til yderligere tiltag.
Det bringer os til den 3. simulation.
3. simulation: Delvis nedlukning
Som Kåre Mølbak fortalte, gælder det altså om at mindske antallet af kontakter i samfundet.
Lad os se, hvad der sker med vores simulering, hvis en del af beboerne i vores fiktive by stopper al aktivitet og bare holder sig i ro:
***
Smittekurven knækker tidligere og lavere, når beboerne i vores fiktive by holder sig i ro.
- Derfor er det så vigtigt, at vi alle holder afstand og ikke mødes i store grupper eller står i tætte køer foran zoo, siger professor Astrid Iversen.
Jo mere vi kan holde os i ro og undgå kontakt med andre, jo mere falder den aktuelle reproduktionsrate, og jo langsommere spreder smitten sig. Det betyder alt sammen mindre pres på sundhedsvæsenet.
For når først antallet af syge overstiger kapaciteten på hospitalerne, begynder dødeligheden også at stige, siger Astrid Iversen. Det så vi i Wuhan, og det ser vi i Italien.
4. simulation: Den næsten fuldstændige nedlukning
Nu er vi nået til det sidste eksempel - det, der bedst ligner situationen i Danmark lige nu. En situation, hvor man opfordres af Hendes Majestæt Dronningen og af landets statsminister til at blive hjemme. Hvor de fleste butikker lukkes, og forsamlinger på mere end 10 personer forbydes.
***
Effekten ses tydeligt her, når der ikke er så stor grad af kontakt mellem mennesker. For helt at undgå kontakt er umuligt. Nogle skal bringe varer ud, og nogle skal passe de syge på hospitalerne.
- I sidste ende er det meget op til befolkningen selv at isolere sig. Lade være med at samle sig i store grupper. Holde sig derhjemme, så meget som man kan, siger Astrid Iversen og understreger:
- Følg regeringens retningslinjer. Bliv hjemme så meget, du kan. Hold afstand. Og vask dine hænder.
Inden vi går til afslutningen, er der to ting, der skal nævnes, for at forstå hvor svær coronavirussen er at håndtere.
Det første er generationstiden, fordi hvert tilfælde i gennemsnit er 6-7 dage om at smitte videre. Det gør forløbet mere langstrakt end ved en influenzaepidemi, der passerer hurtigere igennem befolkningen.
Og så har virussen en fordoblingstid på seks dage. Det vil sige, at hvis myndighederne intet gør, så fordobles antallet af smittede på seks dage, så det er en eksponentiel stigning.
Alle simulationerne er unikke for hver læser af denne artikel. Men som de fire eksempler herunder viser, er der stor forskel på effekten, alt efter hvordan man griber smitten an. Befolkningens opførsel har en stor betydning.
Håbet om 1,8
Statens Serum Instituts faglige direktør for infektionsberedskabet, Kåre Mølbak, fortalte selv på pressemødet mandag, at den aktuelle reproduktionsrate skal sænkes, hvis Danmarks sundhedsvæsen skal kunne stå imod:
- Med de foranstaltninger, der bliver truffet, så kan vi håbe, at det falder til 1,8 eller måske endda lavere, og det er faktisk med til måske at halvere behovet for intensivpladser, når vi kommer hen i april, hvor vi forventer, at presset bliver allerstørst, sagde han på et pressemøde mandag 16. marts.
Og som han tilføjede: Det kan kun ske ved befolkningens hjælp.
For i modsætning til vores simuleringer så vil nogle mennesker dø, når de bliver smittet med coronavirus ude i virkeligheden.
Denne artikel er lavet efter inspiration fra Washington Post.