Regeringens lønløfte kan sende én gruppe otte trin op på lønskalaen
Får alle sosu-hjælpere 2500 kroner mere om måneden, vil de i gennemsnit tjene næsten lige så meget som lægesekretærerne.
Knap et år efter Mette Frederiksens (S) lovede lønstigninger for tre milliarder kroner til offentligt ansatte, har statsministeren nu sat ord på, hvem der rent faktisk skal have del i pengene.
Det bliver blandt andre sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og sosu'er, der kan se frem til 2500 kroner mere om måneden, forestiller statsministeren sig.
Meget er stadig usikkert, for detaljerne skal først på plads i de kommende trepartsforhandlinger.
Blandt andet mener regeringen ikke, at alle skal have den samme lønstigning. Samtidig lægger regeringen op til, at lønstigningerne skal indfases over en årrække.
Men lad os forestille os, at medarbejderne i de fire faggrupper fra i morgen fik 2500 kroner mere om måneden i gennemsnit.
Hvor meget ville det så fylde i deres lønposer? Og hvordan ville deres løn så se ud sammenlignet med andre offentligt ansattes?
Et svært regnestykke
Lad os starte med at slå fast: Det er langt fra lige til at sammenligne løn på tværs af medarbejdere og faggrupper.
Lønstrukturkomitéen, som denne sommer fremlagde sin rapport om lønskævheder for offentligt ansatte, har dog blandt andet taget udgangspunkt i den såkaldte "standardberegnede timefortjeneste".
Her kan man nemlig få en nogenlunde idé om, hvor meget en almindelig medarbejder i en bestemt faggruppe får ud af at gå på arbejde.
Men fortvivl ikke, hvis du som offentligt ansat ikke kan genkende din løn i statistikken.
Den timeberegnede standardfortjeneste er nemlig kun én måde at opgøre løn på. Man kunne også vælge at kigge på grundløn, modellen "fortjeneste per præsenteret time" eller andre metoder.
Desuden skal man holde sig for øje, at der kan være store lønforskelle blandt ansatte i samme faggrupper, hvor alt fra erfaring, opgaver, ansvar og lignende kan spille ind.
Desuden vil den slags tal altid være behæftet med en rum usikkerhed.
En lønstigning på 6-7 procent
Tager man med alle de forbehold udgangspunkt i Lønstrukturkomitéens tal for 2021, kan man komme med nogle grove bud på, hvor stor en lønstigning 2500 kroner om måneden egentlig er for de fire faggrupper.
For en sygeplejerske ville det for eksempel være en lønstigning på lidt under 6 procent i gennemsnit, mens det for sosu-hjælpere vil være knap 7,5 procent.
Løn er en af flere faktorer, som kan give et puf i den rigtige retning
Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet
Samtidig ville alle fire grupper rykke op på Lønstrukturkomitéens liste over, hvilke offentligt ansatte der tjener mest.
Blandt andet ville sygeplejerskerne overhale IT-medarbejdere, så de i gennemsnit tjener næsten lige så meget som en folkeskolelærer.
Pædagoger ville hoppe hele otte pladser op på listen og tjene mere end både offentligt ansatte bioanalytikere og fysioterapeuter, mens sosu-hjælpernes løn ville ende lige under en lægesekretærs.
Lønhop løser ikke problemet
Spørger man professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, som stod i spidsen for Lønstrukturkomitéens arbejde, vil det ikke umiddelbart give bedst mening at give alle lige store lønstigninger.
I hvert fald hvis målet er at løse manglen på arbejdskraft.
- Det tilsiger jo ikke umiddelbart, at det er hele grupper, der skal have. Men det kan være nogle inden for forskellige grupper, hvor man har særlige udforinger, siger han til TV 2.
Torben M. Andersen understreger dog, at et lønløft i omegnen af 2500 kroner om måneden nok ikke i sig selv kan løse rekrutteringsproblemet i sundhedsvæsenet.
Dér spiller ting som arbejdsmiljø og arbejdsforhold nemlig også ind.
- Men løn er en af flere faktorer, som kan give et puf i den rigtige retning, siger han.