Hvorfor er min grundværdi pludselig højere end min ejerværdi? Eksperter besvarer fem centrale spørgsmål
Hvorfor udgiver man foreløbige vurderinger, og hvad går skatterabatten ud på? Læs svarene fra eksperterne her.
Vurderingsstyrelsen har nu sendt nye og opdaterede ejendomsvurderinger ud for 1,7 millioner boliger.
Dermed kan millionvis af danskere blive klogere på en vigtig del af deres skatteforhold i 2024, og tirsdag aften fik TV 2s læsere mulighed for at stille spørgsmål om ejendomsvurderingerne til to eksperter.
Det kom der mere end 1000 nysgerrige spørgsmål ud af, og herunder kan du læse svarene på fem af dem, som I stillede igen og igen.
Eksperterne, der i to timer sad klar til at svare på jeres spørgsmål, var Claus F. Houmann, der er underdirektør i Vurderingsstyrelsen, og Mira Lie Nielsen, som er boligøkonom i Nykredit.
1. Hvorfor er grundværdien for nogle højere end ejerværdien?
Mange har undret sig over, at deres grundværdi pludselig er højere end ejerværdien, som er værdien af grunden og boligen til sammen.
Til det forklarer Claus F. Houmann, der er underdirektør i Vurderingsstyrelsen, at det ikke er hovedreglen, at grundværdien er større end ejendomsværdien, men at der kan være flere årsager til det.
Én af de centrale årsager er, at Vurderingsstyrelsen baserer deres vurderinger på, hvordan grunden er bedst økonomisk udnyttet – og ikke nødvendigvis, hvordan du selv har udnyttet grunden.
- Det betyder for eksempel, at hvis der kan være et større hus, end der er, så skal vi tage højde for det i grundværdien. Hvis der kan bygges flere etager, eller hvis man kan udstykke, skal vi også tage højde for det. Det er det, vi har gjort her i de foreløbige vurderinger, fortæller Claus F. Houmann.
2. Hvorfor udgiver man foreløbige vurderinger, hvor der kan diskuteres fejl, i stedet for at vente, til man har de endelige vurderinger?
Ifølge Claus F. Houmann har boligmarkedet brug for, at boligskatteomlægningen fra 2024 gennemføres som planlagt.
Men da de endelige vurderinger ikke er klar, må det gøres på de foreløbige vurderinger, siger han.
- Ved at få gennemført boligskatteomlægningen bliver der klarhed om de regler, der gælder fra 2024, og vi kan rydde usikkerhed af vejen. Husk også på, at med skatteomlægningen kan fire ud af fem boligejere se frem til en skattelettelse i 2024. Resten af boligejerne får en skatterabat, så der er ro om skatten, fortæller han og tilføjer:
- Derfor tænker jeg, at rigtig mange boligejere ser frem til, at de nye skatteregler træder i kraft.
Han fortæller, at hvis den foreløbige vurdering viser sig at være for høj, for eksempel som følge af upræcise data, vil man være beskyttet af skatterabatten.
- Derfor kan boligejerne være helt trygge, selvom der er tale om foreløbige vurderinger, afslutter han.
3. Hvad går skatterabatten ud på?
Kort fortalt kan man ved overgangen til de nye boligskatteregler i 2024 enten få en skattelettelse eller en skatterabat, og om man får det ene eller andet, afhænger af, hvor meget ens vurdering stiger.
Det forklarer Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit.
- For cirka 80 procent af boligejerne stiger deres vurderinger, men da skattesatserne sænkes markant, medfører det lavere skattebetaling næste år, siger hun.
Der er dog også en række boligejere, som vil opleve, at deres vurdering stiger så meget, at der fortsat ville være en skattestigning næste år på trods af de lavere skattesatser.
Disse boligejere tildeles ifølge Mira Lie Nielsen en skatterabat, som er et beløb i kroner, der eliminerer den stigning, som overgangen stod til at betyde.
I det politiske forlig, som ligger bag boligskatterne, har man nemlig aftalt, at ingen boligejer, som ejer inden 2024, må stige i skat som følge af overgangen.
Skatterabatterne vil typisk gives til nuværende ejere af ejerlejligheder. Sælges en bolig med en skatterabat fra 2024 og frem, så er der dog ikke rabat for den nye ejer – så er der fuld skattebetaling.
4. Hvad betyder de nye ejendomsvurderinger for boligmarkedet i København og resten af Danmark?
Beskatningen af boliger i Danmark er meget ulige efter de gamle skatteregler, forklarer Mira Lie Nielsen.
- Der er nogle i de tyndt befolkede dele af Danmark, der betaler skat af for høje vurderinger af deres bolig, mens boligejere i de dyre områder betaler skat af meget lave vurderinger. Et af målene ved de nye skatteregler er derfor at rette op på skævheden, siger hun.
Derfor vil der ifølge boligøkonomen være skattelettelser i de billigere dele af boligmarkedet, som i udgangspunktet vil løfte boligpriserne dér.
Omvendt vil køb af ejerlejligheder i blandt andet København kunne forventes at medføre en højere skattebetaling for en ny køber fra 2024, hvilket som udgangspunkt betyder tryk nedad på priserne.
5. Hvad tæller med i vurderingen af ejendommen?
Vurderingsstyrelsen tager først højde for den gennemsnitlige kvadratmeterpris i området gange med antal kvadratmeter, forklarer Claus F. Houmann.
- Dernæst tager vi højde for den gennemsnitlige stand i området. Herefter tager vi højde for de steder, hvor det enkelte hus afviger fra områdets gennemsnit. Det kan for eksempel være, hvis huset har tegltag. Det har nemlig højere kvalitet, end hvad der er typisk, svarer han og fortsætter:
- Alt i alt tager vi indirekte højde for standen, men ikke direkte. Det skyldes, at vi ikke har direkte data for stand.
Alle spørgsmål og svar kan læses lige her, og du kan få overblikket over de nye boligskatteregler her.