Mens kunderne mangler millioner, kan Lauritz-ejer tjene formue pĂĄ fransk vinslot
Der er forskel på gæld, og kunderne kan meget vel ende som sorteper.
I Sydfrankrig, en times kørsel uden for havnebyen Marseille, ligger et gammelt vinslot, der kan få stor betydning i sagen om Lauritz.coms konkurs.
Slottet, der ifølge sin ejer er mere end en kvart milliard kroner værd, kan dog meget vel efterlade de allerede frustrerede kunder med en tom pung og en lang næse.
I stedet kan ejerne af det kuldsejlede auktionshus ende med at stikke et større beløb i lommen.
Vinslottet Château Vignelaure er nemlig kun hæftet sammen med en del af Lauritz.coms gæld.
Derfor kan kunderne ende som de helt store tabere i kampen om de manglende millioner i den udskældte virksomhed.
En stor gæld og et større slot
Tirsdag morgen gik Lauritz.com officielt konkurs, men reelt har det været undervejs i flere år.
I 2016 skulle auktionshuset børsnoteres, men 18 minutter før tid blev projektet droppet på grund af manglende opbakning.
Knap to uger senere blev noteringen dog gennemført, og man kunne derfor komme til at eje en lille del af selskabet, hvis man købte en aktie.
Børsnoteringen skulle blandt andet bruges til at nedbringe en større gæld i selskabet, men to år senere stod det klart, at det ikke var nok. Som løsning stillede Lauritz.com vinslottet nær Marseille som pant for nogle af de utilfredse långivere.
Långiverne – de såkaldte obligationsejere – fik groft sagt lovning på, at hvis alt andet gik galt, kunne de få ti millioner euro ud af Château Vignelaure, der tilhørte Lauritz.coms hovedejer og bestyrelsesformand, Bengt Sundstrøm.
Men igen var løsningen kun kortvarig. I 2020 kunne mediet Finans således fortælle, at slottet var sat til salg for at redde Lauritz.com.
Panten burde dog ikke være noget problem, for ifølge Bengt Sundstrøm var vinslottet cirka 35 millioner euro eller 260 millioner danske kroner værd, og et salg burde kunne ske inden for et år.
Dermed kunne auktionshuset se frem til en solid kapitalindsprøjtning, og obligationsejerne kunne få deres penge.
SĂĄdan er det dog langtfra gĂĄet.
Ikke al gæld er lige
Mens Lauritz.com officielt kastede håndklædet i ringen tirsdag, tilhører Château Vignelaure fortsat Bengt Sundstrøm.
Af et cirka 14 dage gammelt dokument, der er udarbejdet af advokathuset Kromann Reumert i forbindelse med et forsøg på at redde Lauritz.com, fremgår det, at selskabet har gæld for cirka 150 millioner kroner.
Hvis vurderingen af vinslottet står til troende, bør der derfor være nok til, at alle kan få deres. Men sådan kommer det næppe til at gå – af flere årsager.
For det første er panten på vinslottet kun gældende for obligationsejerne. Det vil altså sige, at kunderne med penge i klemme som udgangspunkt ikke kommer til at nyde godt af det, uanset hvor dyrt Château Vignelaure eventuelt måtte blive solgt.
Bliver slottet solgt for mere end ti millioner euro – som er det beløb, obligationsejerne har pant for – vil resten som udgangspunkt tilfalde Bengt Sundstrøm.
Derudover fastsætter konkursloven klare regler for, i hvilken rækkefølge såkaldte kreditorer skal betales i et konkursbo. Kreditorerne er alle med penge til gode hos Lauritz.com, og her står kunderne bagerst i køen.
Hvis der findes penge i konkursboet – det kunne være, fordi der står penge på bankkonti, eller hvis resterne af Lauritz.com kan sælges – skal ny gæld, der skyldes konkursen, betales først. Det vil altså sige, at kuratorens omkostninger er de første, der vil blive dækket.
Hvis der er flere penge derefter, vil de skulle bruges til at dække den gæld, der er opstået i forbindelse med den såkaldte rekonstruktion.
Det kan gælde kunder, der har solgt varer på Lauritz.com siden rekonstruktionen 28. juni, og advokathuset Kromann Reumert, der stod i spidsen for det knap 14 dage lange overlevelsesforsøg.
Er der stadig penge tilbage, vil de tilfalde medarbejderne, der eksempelvis kan have løn fra de seneste måneder eller et opsigelsesvarsel til gode.
Hvis det lykkes at sælge resterne af Lauritz.com inklusiv medarbejderne inden for 14 dage, vil køberne overtage disse forpligtelser, og konkursboets penge vil derfor ikke skulle bruges på medarbejderne. Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt for kunderne, om der eventuelt kan gennemføres et salg inden for de kommende uger eller ej.
Først herefter vil obligationsejerne og kunder med penge til gode blive tilgodeset.
Hvis alle pengene er opbrugt inden da, vil der altså ikke være noget som helst til dem. Men hvis der er penge tilbage, skal de fordeles ligeligt mellem kreditorerne.
Det vil lidt karikeret sige, at nĂĄr obligationsejerne har smĂĄ 100 millioner kroner til gode, og kunderne har 50 millioner kroner, vil obligationsejerne modtage 2 kroner, hver gang kunderne fĂĄr 1 krone.
Resterne af Lauritz.com skal altså sælges for et større millionbeløb, før kunderne kan gøre sig håb om at få deres penge hjem.
Krøllen til mange millioner
Som en ekstra krølle på halen er der vinslottet i Frankrig.
Typisk vil det nemlig være sådan, at man opgør konkursboet relativt hurtigt, og der vil pengene blive fordelt efter ovennævnte stige. Hvis ikke der er nok penge til alle parter, må kunderne altså vinke farvel til deres penge.
Men hvis der ikke er nok penge til obligationsejerne, kan de efterfølgende gøre krav på panten i Château Vignelaure. Hvis de allerede har fået en del af deres gæld indfriet gennem den almindelige konkursproces, får de kun resten ved et eventuelt salg af vinslottet i Frankrig.
Dermed kan et eventuelt salg af Château Vignelaure ende med at sikre obligationsejerne og Bengt Sundstrøm et større millionbeløb – mens de almindelige kunder altså bliver sorteper og intet får ud af det.
Indtil videre har vinslottet dog været til salg i tre år uden succes, og derfor kan milliongevinsten have lange udsigter.