Lækket udkast: Disse faggrupper får "for meget", og disse får "for lidt" i løn
Fortrolig rapport giver en oversigt over, hvem der eventuelt skal tilgodeses ved de kommende trepartsforhandlinger.
I midten af juni forventes Lønstrukturkomitéen at præsentere en rapport, der undersøger lønstrukturerne i den offentlige sektor, og som herunder sammenligner lønnen mellem forskellige faggrupper.
Allerede nu er TV 2 dog i besiddelse af et fortroligt udkast til den endelige rapport.
Her fremgår det, at nogle faggrupper, blandt andre læger og diplomingeniører, får mere i løn, end de rent faktisk burde.
Alt imens andre faggrupper, for eksempel pædagogmedhjælpere og rengørings- og husassistenter, får for lidt i lønposen.
TV 2 har kun adgang til udvalgte tal, hvorfor vi ikke har kunnet skrive, hvor mange penge hver enkelt faggruppe har fået for meget eller for lidt af.
Men her kan du få overblikket over de tal, som vi ligger inde med:
LEU-faktorerne
Lønkomitéen understreger, at det hverken er nemt eller ligetil at sammenligne løn på tværs af faggrupper.
Komitéen bliver ledet af Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, samt en række eksperter og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter
Komitéen har analyseret forskelle i faggruppernes faktiske løn og det, som faggrupperne burde have, kaldet LEU-lønnen – en forkortelse af ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.
Den faktiske løn baserer sig på grundløn, inklusive tillæg og pension.
Den fortjente løn er beregnet ud fra faggruppernes oparbejdede kompetencer eller erfaring inden for de tre LEU-faktorer.
Bruges til uddeling af milliarder
Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, har også fået indblik i udkastet.
Hvis en gruppe får noget, vil der også være en anden gruppe, som vil kræve lige så meget
Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet
Og han mener, at komitéen har haft ret i at kigge på LEU-faktorerne.
- De matcher meget godt, hvad vi ved, at der har betydning for løndannelsen på det private og offentlige arbejdsmarked.
- Det er for eksempel et gennemgående træk, at der er en sammenhæng mellem folks uddannelse og løn, at man stiger i løn i takt med årene, og at ledelsesansvar bliver belønnet, siger han til TV 2.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er ulemper ved opgørelsesmetoden.
For ifølge Bent Greve er det ikke al data, som er lige præcis. Eksempelvis er det ikke alle stillinger, hvor overarbejde bliver noteret. Her indgår det i stedet som en del af grundlønnen, hvorfor det kan være svært at sammenligne med andre stillinger.
Uanset hvad er det dog meningen, at rapporten skal danne grundlag for regeringens kommende uddeling af i alt tre milliarder kroner til de offentligt ansattes efterslæb.
Men selvom Lønstrukturkomitéen har forsøgt at give et overblik over, hvilke faggrupper der får for meget og for lidt i løn, bliver det ikke nødvendigvis nemt at afgøre, hvem der skal have flere penge i lønposen, siger Bent Greve.
Svært at ændre lønstruktur
Noget af det, som rapporten nemlig også viser, er, at der er en særlig stor lønspredning i midten.
Det vil altså sige, at variationen i lønnen mellem for eksempel tandplejere og sygeplejersker er meget ens.
Det er én af forklaringerne på, hvorfor det er så svært at ændre på lønstrukturen, forklarer Bent Greve:
- Det gør det svært i den forstand, at hvis en gruppe får noget, vil der også være en anden gruppe, som mener, at de har krav på lige så meget.
Selvom komitéen skriver, at de ikke har kunnet vurdere, hvad der er en ”korrekt” eller ”retfærdig” løn, mener Bent Greve, at man kan bruge rapporten til at se, hvilke grupper der får de laveste lønninger.
Grupper, som det vil give god mening at prioritere nogle af de tre milliarder kroner til, siger han.