Kvindelige iværksættere får en mikroskopisk del af investeringer – her er er deres løsning på at udrydde uligheden
Der er brug for flere kvindelige rollemodeller og succeshistorier til at opmuntre flere til at gå ind i iværksætteriet, siger tre iværksætterkvinder.
Man skal ikke tale med mange iværksættere, før det står klart, at det er en benhård branche at begå sig i.
Men noget tyder på, at dit køn spiller en stor rolle for, hvor mange af investorernes afgørende midler der havner i din virksomhed.
Startups med kvindelige stiftere modtog sidste år en mikroskopisk andel af de samlede investeringer på 0,1 procent, mens mandlige stiftere fik 89,1 procent, og startups med blandet køn blandt stifterne modtog 10,8 procent. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv.
Det er oftest mænd, der sidder med beslutningen om, hvem fondens eller investorens penge skal gå til, og og blot hver fjerde iværksætter i Danmark er kvinde.
Så hvordan slår man som ung kvinde uden lang erhvervserfaring igennem trods den nedslående statistik?
Det har TV 2 spurgt tre unge, kvindelige iværksættere om.
Fire kvinder i en mandsdomineret branche
28-årige Kristine Skovgaard er direktør for virksomheden Sirène, der har udviklet et koncept, der består af en overfaldsalarm, en app og et frivilligt fællesskab af såkaldte runnere.
Her kan man trykke på alarmen, hvis man er utryg, og så får de nærmeste runnere og kontaktpersoner en besked og kan være vidne til situationen og ringe til politiet om nødvendigt.
Hun stiftede virksomheden med tre af sine kvindelige studievenner, og de tilhører dermed den del af iværksættere, der på papiret får en mikroskopisk del af midlerne. De er tilmed del af en mandsdomineret tech-branche.
- Det er et hårdt spil, og der er mange særligt ældre mænd, som tit gerne vil være bedrevidende. De kan måske godt se på os fire unge kvinder som lidt blåøjede inden for tech, siger Kristine Skovgaard til TV 2.
Men generelt har hun ikke oplevet modstand grundet sit køn. Faktisk tror hun, at deres kvindehold har fået medvind af den øgede debat om større diversitet.
- Men jeg vil ikke negligere, at der er problemer i forholdet til køn, siger hun.
De fire stiftere sagde fra begyndelsen, at de ikke ville indtage en offerrolle, selvom statistikkerne var imod dem. Men med hverdagen i den mandsdominerede branche har det været nødvendigt med nogle ændringer, forklarer Kristine Skovgaard.
- Jeg er begyndt at gå mere maskulint klædt, jeg sidder mere mandigt, og min kæreste har fortalt, at jeg er blevet mere mandig i det. Det, tror jeg, har været en nødvendighed for at blive taget seriøst i den her branche, og når man laver noget så seriøst, som vi gør.
Succeshistorierne skal frem
Ifølge analysen fra Dansk Erhverv mener 39 procent af danske kvinder under 30, at den største barriere for at blive iværksætter er manglende kompetencer.
Det kan løses ved at blive bedre til at fremhæve kvindelige rollemodeller, for det er blot 19 procent af iværksættere, der har en kvindelig rollemodel, lyder det.
Det er også her, at der for alvor skal sættes ind for at få flere kvinder ind i ledelseslag, bestyrelser og iværksætterverdenen, mener Kristine Skovgaard.
For der skal flere kvindelige iværksættere til, hvis uligheden skal udryddes, lyder det.
- Det kan vi kun opnå, hvis vi fokuserer på de positive historier. Ellers kan jeg godt forstå, at kvinder ikke får lyst til at blive iværksættere, når de hører, hvor svært det er.
Det stemmer godt overens med en undersøgelse fra blandt andre CBS-forskere baseret på danske data.
Den viser, at hvis en kvinde arbejder for en kvindelig iværksætter, er der større sandsynlighed for, at hun selv starter en virksomhed, end hvis hun arbejdede for en mand.
Undersøgelsen peger på, at det kan skabe en sneboldeffekt, hvis flere kvinder får succes med iværksætteriet og kan inspirere andre kvinder.
Et strukturelt problem
De samme pointer går igen hos 34-årige Malene Madsen, der er prisvindende direktør og medstifter af Woba.io – en HR-platform, der hjælper med at forudsige stress, sygefravær og tab af talent hos virksomheder.
Virksomheden har i dag 500 kunder, næsten 50.000 brugere og er i 31 lande.
Det er succeshistorier som den, der skal spredes, for at Danmark kan løse, hvad hun kalder ”et strukturelt problem”.
- Jeg vil gerne fremhæve, at det kan lade sig gøre. Det er hårdt, og man skal kende spillereglerne og spille spillet, siger hun.
Selvom andelen af nye kvindelige iværksættere er vokset, er der fortsat kun 8 procent af danske kvinder mellem 18 og 64 år, som inden for de seneste 3,5 år er gået i gang med at starte en virksomhed.
Det er under gennemsnittet for OECD-landene på 9,3 procent, skriver Dansk Erhverv.
- Derfor er det vigtigt at få flere kvindelige rollemodeller frem, så vi også tænker på kvinder, når vi tænker på succesfulde iværksættere, siger Malene Madsen.
Hun gentager den tidligere pointe med, at kvinder skal holde sig fra offerrollen.
- Gør man først det, så er det meget svært mentalt at få det gjort. Det er så sindssygt hård en kamp.
Når kvinder viser kvinder, at det kan lade sig gøre, så får vi andre kvinder, der kan spejle sig i det
Erik Balck Sørensen, investeringsdirektør i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
En blandet ledelse præsterer bedre
Ifølge en rapport fra Europa-Parlamentets komité for kvinderettigheder og ligestilling mellem køn er kvinder det største uudnyttede potentiale inden for iværksætteri og lederskab, og de vurderes også til at være de mest værdifulde.
Samtidig peger flere analyser på, at kønsdiverse ledelser præsterer bedre end kønshomogene.
Netop sådan en er 32-årige Isabel Aagaard, der er medstifter og kreativ direktør hos Last Object, en del af.
Her laver de genanvendelige alternativer til engangsprodukter som vatrondeller, vatpinde og menstruationsbind.
De har stor gavn af den kønsdiverse ledelse, fortæller Isabel Aagaard. Også hun mener, at kvindernes succeshistorier skal frem, for at flere kvinder kan se sig selv nå til ledelseslaget og med deres egen virksomhed.
- Der er mange kvinder, der har lavet nogle fantastiske ting i Danmark. Vi hører bare ikke om dem. Det er først, når man er i netværket, at man møder de her fantastiske kvinder. Af mine top-ti rollemodeller er der ingen mænd, for det kan jeg ikke spejle mig i, siger hun.
Et løfte om større diversitet
I 2021 gik en række investorer sammen om at give et løfte, der går under navnet Diversity Commitment, hvor de forpligter sig til at arbejder for øget diversitet. Det tæller blandt andet de statslige fonde Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), der før hed Vækstfonden, og Innovationsfonden.
Ifølge Erik Balck Sørensen, der er investeringsdirektør i EIFO, er det nødvendigt med de rammer for at sikre, at der er en udvikling undervejs.
- Hvis vi ikke tænker tingene anderledes, så kommer vi ikke til at ændre det i forhold til, hvordan vi gjorde det tidligere, siger han til TV 2.
Når EIFO’s midler til nye startups i høj grad går til mandlige stiftere, så er det blandt andet et tegn på, at mange flere mænd end kvinder starter virksomheder, lyder det.
Det er et langt træk, der er i gang for at udjævne forskellen, siger Erik Balck Sørensen.
- Jeg tror på sneboldeffekten. Når kvinder viser kvinder, at det kan lade sig gøre, så får vi andre kvinder, der kan spejle sig i det og starter egen virksomhed, siger han og tilføjer:
- Hvis vi både kan gøre det blandt stifterne og sikre, at der er langt flere kvindelige investorer og flere i bestyrelserne, så er det kun med til at få snebolden til at rulle endnu hurtigere.