Business

Regeringens prestigeprojekt har været foreslået igen og igen – men det har fået en hård medfart hver gang

af

Modellen er inspireret af en norsk succes, hvor en kommune gennem flere år har fået en meget stor andel af flygtninge i arbejde eller uddannelse.

Det var hverken første, anden eller tredje gang, da Mette Frederiksen (S) tirsdag præsenterede idéen om en arbejdspligt på 37 timer om ugen for indvandrere uden arbejde.

Faktisk har hun og Socialdemokratiet ønsket sig sådan en arbejdspligt i mere end fem år.

Partiet har lagt planer om det flere gange, men hver gang har eksperter, fagforeninger og politiske med- eller modspillere kritiseret projektet.

Et fast holdepunkt i kritikken har været, at arbejdspligten på 37 timer om ugen vil ramme tusindvis af personer, men kun øge antallet af beskæftigede med omkring 250.

Men der slutter problemerne bestemt ikke, lyder det fra flere sider.

250 ekstra i beskæftigelse

Det var i 2018, at Socialdemokratiet lancerede idéen om en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Det skete, da det daværende oppositionsparti fremlagde en større plan for udlændingepolitikken under titlen ”retfærdigt og realistisk”.

Efterfølgende skiftede regeringsmagten, og det var derfor med Mette Frederiksen som statsminister, da Socialdemokratiet i januar 2020 fremsatte et forslag om et krav på 37-timers aktivering for indvandrere på offentlige forøgelser.

Halvandet år senere blev idéen lanceret på ny som en del af det større regeringsudspil, ”Danmark kan mere 1”, der skød en række af reformudspil i gang.

Det var også i den forbindelse, at regeringens egne beregninger viste, at beskæftigelsen kun ville stige med 250 personer som følge af tiltaget.

Arbejdspligt: Hvad siger Mette Frederiksen i dag?

  • Indvandrere med et ”integrationsbehov” skal mødes af en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Det var en del af det regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne blev enige om i december.

  • Tirsdag uddybede statsminister Mette Frederiksen (S) modellen i et interview med TV 2. Ifølge statsministeren er der tale om ”en ny vej”, der vil omfatte cirka 27.000 mennesker, der i dag modtager offentlige ydelser.

  • Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at ordningen er målrettet gruppen af kvinder med ikkevestlig baggrund, som lever på offentlig forsørgelse i stedet for at være en del af arbejdsmarkedet.

  • Hvis man ikke overholder sin pligt om at bidrage 37 timer om ugen, skal man trækkes i sin ydelse, hvis det står til regeringen.

  • Tanken er, at de skal udføre nyttejobs, særligt inden for sundheds- og ældreområdet, som ellers ikke vil blive gjort.

  • Læs mere her: Regeringen vil indføre arbejdspligt på 37 timer om ugen

Politisk har projektet mødt modvind i flere omgange.

De daværende støttepartier Enhedslisten og SF afviste sidste sommer pure, at man kunne kræve en arbejdspligt på 37 timer om ugen, med deres mandater i ryggen. Et af argumenterne var, at man med såkaldte nyttejobs ville risikere at skubbe andre med løs tilknytning til arbejdsmarkedet helt ud.

- Den eneste type job, som ikke er overenskomstdækket, er jo at skifte vand i vandpytter. Vi ser faktisk store perspektiver i at lave en uddannelses- og arbejdsforpligtelse med indhold, men ikke i meningsløse job, sagde SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge til mediet Altinget i juni 2022.

Også Venstre, der nu er en del af regeringen sammen med Socialdemokratiet, har tidligere nægtet at indgå en aftale om arbejdspligt. Senest i sommer, hvor afvisningen, ifølge partiformand Jakob Ellemann-Jensen, handlede om, at Socialdemokratiet ikke ville sænke ydelserne.

Ekspert frygter "aktiveringsfabrik"

Også eksperter har sat spørgsmålstegn ved arbejdspligten, og hvorvidt den giver det resultat, man kunne ønske sig.

I starten af 2020 advarede professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet eksempelvis om en ”meget, meget stor risiko” for, at det ville munde ud i en ”aktiveringsfabrik, som ikke giver mening for hovedparten”.

Det sagde han til Fagbladet 3F, hvor han også mente, at det ligefrem kunne være kontraproduktivt – altså modarbejde det, der egentlig var målet, nemlig at få flere i arbejde.

Nyttejobs kan være rengøring, danskundervisning eller at smøre madder

  • Arbejdspligten vil overvejende bestå af nytteindsats for eksempel inden for sundheds- og ældreområdet. 
  • Opgaverne kan være ekstra rengøring af fællesarealer, sortere uniformer før vask, smøre madder. At holde strande rene, oprydning i kommunale biler. I det hele taget opgaver, som ellers ikke ville blive løst.
  • Derudover vil det være beskæftigelsesrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud. 
  • Danskundervisning, vejledning og opkvalificering med et klart beskæftigelsesfokus tæller også med. Det gør forberedelsestid til jobansøgninger også.
  • Kommuner, regioner og staten skal løfte opgaven med nytteindsatserne.
  • Overholder man ikke sin pligt til at bidrage, så bliver man trukket i ydelse.

Kilde: Regeringen

Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor med speciale i indvandring og arbejdsmarked hos Rockwool Fonden, har også flere gange sat spørgsmålstegn ved modellen.

- Man bibringer ikke gruppen nogen synderlige kvalifikationer. Der er tale om nyttejobs, der ikke opkvalificerer dem, og mange erfaringer viser, at den her gruppe netop har svært ved at finde arbejde, fordi de ikke har særligt høje kvalifikationer, sagde Jacob Nielsen Arendt eksempelvis til Avisen Danmark i 2021.

Der har desuden været en række tal og beregninger, der tidligere har sået tvivl om effekten og omfanget af Socialdemokratiets forslag.

Foruden regeringens egne beregninger om, at det kun vil øge beskæftigelsen med 250 personer, har Jyllands-Posten kunnet afsløre, at mange af dem, der skal have en arbejdspligt på 37 timer om ugen, formentlig kan nøjes med et væsentligt lavere timeantal.

I september 2021 skrev avisen således, at cirka 43 procent af de mennesker, der ifølge regeringen ville blive ramt af deres forslag, kunne få dispensation og nøjes med færre timer.

I stedet ville gennemsnittet nok nærmere lande på omkring 30 timer om ugen, oplyste Beskæftigelsesministeriet i oktober 2021 til Avisen Danmark.

Norsk succes

Det vedholdende ønske om arbejdspligt for indvandrere bunder i, at ikkevestlige indvandrere har en lavere beskæftigelsesfrekvens end danske jævnaldrende.

Beskæftigelsesfrekvensen er udtryk for, hvor stor en andel af en gruppe, som kunne arbejde, der også rent faktisk er i job.

Danmarks Radio har tidligere skrevet, at Socialdemokratiets model med 37-timers arbejdspligt er inspireret af den norske kommune Rælingen øst for Oslo, som daværende udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye (S) besøgte i 2019.

Her har nytilkomne flygtninge på offentlige ydelser pligt til at deltage i 37,5 timers aktivering om ugen i de to første år. Hvis de ikke møder op, bliver de trukket i deres ydelse, og den model har vist sig særdeles effektiv.

Fra 2014 til 2019 lykkedes det således at få mellem 75 og 100 procent af kommunens flygtninge i enten job eller uddannelse, har DR tidligere skrevet.