I aften skal elselskab stå skoleret for kæmpebonusser
Skandalen om kæmpebonusser i elbranchen ventes at fylde en del, når Energi Danmarks bagland skal mødes. Men kontroversen er langt fra den eneste.
Kæmpebonusser og fyringer, anklager om prismanipulationer og senest en spektakulær anholdelse af otte personer.
Uroen i den danske branche for elhandel er historisk stor, og det samme er interessen. Torsdag er der repræsentantskabsmøde i energiselskabet Andel, og her ventes ikke mindst bonusskandalen i datterselskabet Energi Danmark at komme til at fylde.
Skandalen handler om tre medarbejdere i Energi Danmark, der sidste år optjente ekstraordinære bonusser på 250-300 millioner kroner hver. Energi Danmark har afvist at betale pengene og i stedet kaldt aftalerne ugyldige og fyret medarbejderne for "illoyal adfærd".
Medarbejderne har efterfølgende truet med at stævne Energi Danmark for at få bonusmillionerne udbetalt.
Også Jørgen Holm Westergaard, der indgik de omstridte aftaler uden bestyrelsens viden, er blevet fyret. Han var ellers i mere end 20 år topchef for Energi Danmark, som Andel ejer cirka to tredjedele af.
- Med det, som vi ved nu, synes jeg, at ledelsen i Andel har håndteret det rigtigt. Men hvis retssagen falder ud, så man er nødt til at udbetale bonusserne, ligger der et ansvar hos bestyrelsen, siger Pelle Dragsted, der er medlem af Folketinget for Enhedslisten og en af de 153 repræsentanter, der udgør Andels repræsentantskab.
Skandalesager
De mange skandalesager kommer efter et opsigtsvækkende år på el- og energimarkederne.
I 2022 steg elprisen så markant, at mange danskere kunne mærke det i deres eget husholdningsbudget. Da det i sensommeren gik vildest for sig, frygtede eksperter ligefrem, at hele elmarkedet i Norden kunne smelte sammen under vægten af de meget høje og ekstremt svingende elpriser.
Som konsekvens stillede den danske stat en garanti på 100 milliarder kroner til rådighed for elmarkedet, men i sidste ende kom aktørerne igennem uden skade, og uden at det blev nødvendigt at gøre brug af den enorme garanti.
Henover foråret har flere medier – særligt Finans – kunnet afsløre, at situationen i stedet betød, at elhandlerne så ud til at komme ud med nogle historisk store overskud, og at enkelte medarbejdere i branchen havde udsigt til en veritabel guldregn i form af millionbonusser.
Ikke mindst sagen om de tre elhandlere i Energi Danmark fik eksperter og politikere til at rase.
Men også sagen fra sidste uge, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) sigtede otte personer med tilknytning til et elselskab i Aarhus for markeds- og prismanipulation, har skabt røre i el-dammen.
Da der er nedlagt navneforbud i sagen, kan TV 2 ikke skrive virksomhedens navn eller beskrive sagen yderligere, men det er værd at understrege, at det drejer sig om en mindre spiller, der ikke har noget med de nævnte virksomheder at gøre.
Aarhusvirksomhedens regnskab afslører dog, at 2021-22 var et særdeles indbringende år for selskabet, der mere end tidoblede sit overskud sammenlignet med året inden.
Blandt landets største virksomheder
At elpriser og -handel skulle trække så mange og så store overskrifter, som det har været tilfældet det seneste halvandet år, stod ikke bøjet i neonskilte for år tilbage.
Selvom virksomheder som Centrica Energy Trading (3. størst), Energi Danmark (5. størst), United Shipping & Trading (6. størst) og In Commodities (8. størst) alle er blandt landets otte største selskaber målt på omsætning, ifølge en opgørelse fra Berlingske, levede både de og branchen længe i mere eller mindre stilhed.
Man skal heller ikke mere end syv år tilbage for at finde de første indikationer på, at branchen kunne blive et guldæg.
Et eleventyr
I 2016 smækkede et engelsk energifirma således 1,9 milliarder kroner på bordet, da de overtog Aalborgs store elfirma Nordjysk Elhandel eller NEAS, som selskabet også var kendt som.
En gruppe lokale pengemænd fra Aalborg havde få år forinden overtaget selskabet fra et par nordjyske kommuner, og det skulle vise sig at være en god idé.
- Det er en af de to bedste handler i mit liv, fortæller en af de lokale pengemænd, Michael Dreisler, i dag til TV 2.
Da britiske Centrica i 2016 overtog NEAS, fik han sammen med sin søster 379 millioner kroner for deres andel af selskabet.
Både Michael Dreisler og hans søster Susanne kommer ud af en købmandsslægt, der gennem flere generationer havde opbygget en lokal supermarkedskæde ved navnet Dreisler Storkøb. I 2005 blev kæden solgt, og det efterlod søskendeparret med en masse penge, som de kunne investere.
Idéen om at sætte pengene i elhandel kom fra en af Michael Dreislers bekendte, fortæller han.
- Det var en helt anden verden. I starten forstod jeg ikke meget af det, siger han.
Fordi der ikke var stor interesse for det, kunne aktierne købes billigt, og da elmarkedet samtidigt er en endog meget kompliceret størrelse, sprang mange fra.
Hovedstaden Aarhus
Centrica har stadig dansk hovedsæde i Aalborg, men halvanden times kørsel derfra befinder der sig en sand kraftcentral for al elhandel i hele Europa.
Over de seneste år er Aarhus nemlig blevet en slags hovedstad for store dele af elbranchen i Danmark og Europa. Det er der flere forklaringerne på, men én af dem er, at Danmark var blandt de første lande til for alvor at forstå og udnytte potentialet, da EU omkring årtusindeskiftet liberaliserede elområdet.
Det blev samtidig starten på det danske eleventyr, der på mange måder kulminerede i 2022.
- Hele grundidéen er, at strømmen skal produceres der, hvor produktionsomkostningerne er lavest, forklarer Jeppe Danø fra det statslige selskab Energinet, der ejer og driver det danske elnet, til TV 2.
Ekspert har aldrig set noget lignende
At elhandel ikke er nogen nem forståelig profession, blev klart i løbet af 2022, hvor mange nok havde svært ved at gennemskue, hvad der egentlig stod på deres egen elregning.
For elhandlerne som Energi Danmark og Centrica – de såkaldte mellemmænd – er markedet heller ikke bare en vandhane, de kan tappe penge fra. I forsøget på at købe billigt og sælge dyrere, ligger der nemlig mange yderst komplicerede regnestykker.
Kort fortalt handles strøm i Norden på elbørsen Nord Pool, der har hjemme i Oslo. For at tjene penge, skal elhandlerne være gode til at forudse, hvordan blandt andet behovet for el udvikler sig.
Sidste år var det særligt frygten for en stor mangel på gas – som følge af Ruslands invasion i Ukraine – der fik elpriserne til at stige. Gas bruges nemlig i produktionen af el, og samtidig er el en mulig erstatning som brændsel.
- Jeg har aldrig oplevet så voldsomme svingninger i de 30 år, jeg har været i elbranchen. Alt sammen fordi Vladimir Putin lukkede for det meste af de russiske gastilførsler til Europa, siger Anders Plejdrup Houmøller, der i dag er selvstændig konsulent på elmarkedet, men som i en årrække var leder af den danske afdeling af Nord Pool.
Men også vejret spiller en rolle, forklarer han:
- Elhandel er en specialitet, som kræver stor viden. Derfor har elhandelsfirmaer eksempelvis også meteorologer ansat, der kan vurdere nedbørsmængder i Norge og andre vandkraftlande.
Samtidig er det nødvendigt at kunne styre sin risikoprofil. Nogle gange udvikler markedet sig nemlig anderledes, end man havde forventet, og så kan man have købt el dyrere, end man pludseligt kan sælge den. Hos de dygtigste elhandlere skal der dog gerne sættes en prop i tabet, før det vokser sig for stort:
- Det er umuligt at undgå fejl. Men det er ligesom i krig: De, der vinder, er dem, der begår færrest fejl, siger Anders Plejdrup Houmøller.
- Der er grund til forargelse
I disse uger drypper regnskaberne ind med bevis for, at 2022 var et både ultragodt og meget utraditionelt år på elmarkederne.
For nyligt kunne Norlys fortælle, at man kom ud af året med et overskud på mere end 3,5 milliarder kroner efter skat. Det var langt over alle tidligere resultater.
Andel og datterselskabet Energi Danmark ventes at offentliggøre sit årsregnskab til offentligheden fredag, men allerede torsdag bliver det fremlagt for repræsentatskabet og dermed også Pelle Dragsted.
Her er forventningen, at der vil være tale om historisk store overskud.
Pelle Dragsted, er det rimeligt at de tre elhandlere i Energi Danmark stod til så store bonusser, når nu deres firma formentligt også har tjent mange penge?
- Bonusserne har haft et omfang, som jeg synes, der er grund til forargelse over. Det her er langt ude over det rimelige. Der skal være en mening med galskaben, siger Pelle Dragsted til TV 2 inden repræsentantskabetsmødet.
Købmanden fra Aalborg Michael Dreisler, der selv har tjent store penge på handel med el, tøver lidt mere:
- Jeg er ambivalent. Men når jeg selv har givet bonusser, har der altid været loft over dem.