OK23

De nye overenskomster er vedtaget

af

Livebloggen opdateres ikke længere.

Hvad skete der? Onsdag blev det offentliggjort, at et flertal af bĂĄde fagforeningsmedlemmerne og arbejdsgiverne har vedtaget de nye overenskomster.

Cirka 400.000 fagforeningsmedlemmer på tværs af brancher har stemt om et samlet mæglingsforslag. Dermed træder alle de nye overenskomster i kraft.

Overenskomst kan betyde højere priser, forudser mejeridirektør

På Thise Mejeri ønsker den administrerende direktør, Poul Pedersen, sine medarbejdere tillykke med lønstigningen i den nye overenskomst.

- Det ville jo være dejligt, hvis de ikke ville have lønstigning, for så var jeg fri for at forholde mig til den omkostning. Men jeg kan faktisk godt forstå dem, siger han til TV 2.

Men det kommer ogsĂĄ til at koste mejeriet penge, understreger Poul Pedersen.

Og de penge skal findes et sted – for eksempel ved at skrue på priserne.

- Det er jo en stor lønstigning, som er en omkostningsstigning for virksomheden. Men den må vi jo så sammen sørge for at få udlignet ved hjælp af prisstigninger, effektiviseringer og mersalg, siger han.

Byggeriet stemmer "nej": - Arbejdsgiverne har ikke givet sig nok

Langt de fleste fagforeningsmedlemmer har stemt "ja" til de nye overenskomster. Men ikke alle.

Hos Byggegruppen i 3F blev det isoleret set til et spinkelt "nej" til det samlede mæglingsforslag. Men ikke desto mindre er deres overenskomst ogsĂĄ vedtaget, fordi der samlet set er flertal for overenskomsten. 

- Medlemmerne har talt, men blandt vores medlemmer i BJMF mærker vi en markant utilfredshed med resultatet, og vi har tilmed haft historisk høj stemmedeltagelse blandt BJMF’s medlemmer, lyder det i en pressemeddelelse fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.

Blandt andet mener de ikke, at den økonomiske ramme fra industriforliget er stor nok til at sikre en reallønsfremgang. Samtidig savner de bedre værn mod social dumping. 

- Vi mener ikke, at forhandlingspositionen er udnyttet til fulde, og vi mener ikke, at arbejdsgiverne har givet sig tilstrækkeligt ved forhandlingsbordet, lyder det videre. 

Medlemmerne har ”købt ind på” genopretning af reallønnen, mener Dansk Metal

Hos Dansk Metal er formand Claus Jensen, som ogsĂĄ er formand for sammenslutningen CO Industri, mildest talt glad for dagens resultat.

- Jeg er hamrende stolt og glad over det resultat og den opbakning, vores medlemmer har vist, siger han til TV 2.

Selv tror han, at medlemmerne har ”købt ind på” muligheden for at få genoprettet reallønnen i løbet af to til tre år. Det mener blandt andre CO Industri selv, at årets overenskomstaftale baner vejen for.

Det kræver dog også solide lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger, som blandt andet industriens virksomheder nu også skal igennem.

Men Claus Jensen er optimistisk og tror fortsat på lønstigninger i omegnen af 11 til 12 procent samlet set over to år.

- Det er det, jeg mener, det skal ligge pĂĄ efter den her centrale forhandling, siger han.

Højeste stemmeprocent siden 1973

De første forbund ĂĄbnede for stemmeurnerne 26. marts, sĂĄ lønmodtagerne har haft op til 18 dage til at afgive deres stemme.

Og det har de i den grad gjort brug af. 

Stemmeprocenten endte på 59,3 procent, hvilket er det højeste siden 1973 og det fjerdehøjeste nogensinde.

- Det er en glædens dag for alle parter

Det er "en glædens dag for alle parter", lyder det i en pressemeddelelse fra formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard. 

- Jeg er stolt af alle vores dygtige forhandlere, som under svære forudsætninger har nĂĄet resultater, medlemmerne nu har kvitteret for, siger hun. 

Med lønmodtagernes ja er der ifølge FH sikret "et godt udgangspunkt for ro om det private arbejdsmarked" i de næste to år.

Men der venter vigtige lokale lønforhandlinger på minimallønsområdet forude, understreger Lizette Risgaard:

- Det er klart, at aftalen på dét område er indgået med en forventning om, at der iværksættes lokale lønforhandlinger, der lægger ekstra ovenpå de centralt forhandlede stigninger.

- Det er helt afgørende, hvis minimallønsmodellen skal fungere, og det skal den jo.

Det betyder de nye overenskomster for dig

De nye toĂĄrige overenskomster gælder for rundt regnet 600.000 privatansatte, men der er forskel pĂĄ indholdet fra branche til branche.

Men Ritzau har sammenfattet et overblik over, hvad den nye overenskomst blandt andet fĂĄr af betydning for de enkelte omrĂĄder:

Hvad betyder de nye overenskomster?

Industrien
  • Lønstigning pĂĄ mindst 4 procent.
  • Mindstelønnen stiger med 9 kroner i timen.
  • Arbejdsgivere skal indbetale 2 procent mere til medarbejdernes pension, mens de ansattes bidrag mindskes tilsvarende.
  • Fritvalgskontoen stiger fra 7 til 9 procent i 2024.
  • Barsel med løn bliver forlænget med 4 uger til samlet 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet.
Byggebranchen
  • Udenlandske arbejdere i byggebranchen kan se frem til et ekstraordinært boligtillæg pĂĄ op til 25 kroner i timen i de første 4 mĂĄneder, de arbejder i Danmark.
  • Arbejdsgivere skal indbetale 2 procent mere til medarbejdernes pension, mens de ansattes bidrag mindskes tilsvarende.
  • Prislisterne, som danner grundlag for akkordarbejde i byggebranchen, stiger med 4 procent i 2023 og 3,9 procent i 2024.
  • Minimumssatserne stiger med 4,5 kroner i bĂĄde 2023 og 2024.
  • Fritvalgskontoen stiger i perioden med 1,8 procent.
  • Løn til elever og lærlinge stiger 8 procent i perioden.
FinansomrĂĄdet
  • I finanssektoren er barselsperioden for fædre og medmødre udvidet med 10 uger til i alt 26 uger med fuld løn og pension. Dermed ligestilles barslen mellem forældre i sektoren.
  • Lønnen stiger 4,5 procent i 2023 og 3,7 procent i 2024.
Detailhandlen
  • Ansatte i detailhandlen under HK Handel fĂĄr øget mindstelønnen med et beløb, der svarer til 721 kroner ekstra om mĂĄneden. Stigningen skal ske en gang ĂĄrligt i overenskomstperioden.
  • Fritvalgskontoen løftes med 2 procent.
  • Arbejdsgivere skal indbetale yderligere 2 procent til ansattes pensionsopsparing.
TransportomrĂĄdet
  • Timelønnen stiger med 6 kroner i 2023 og 5,75 kroner i 2024.
  • Overarbejdssatser stiger.
  • Betalingssatser til elever og lærlinge forhøjes.
  • Pensionsbidrag hæves.
Malere
  • Mindstebetalingssatsen hæves med 4,5 kroner i ĂĄr og næste ĂĄr.
  • Arbejdsgivere skal indbetale 2 procent mere til medarbejdernes pension, mens de ansattes bidrag mindskes tilsvarende.
Hotel- og restaurationsbranchen
  • Ansatte i hotel- og restaurantbranchen fĂĄr lønstigning pĂĄ 4,5 kroner i timen i 2023 og 2024.
  • Ansatte under 18 fĂĄr mindstelønsstigning pĂĄ 2,6 kroner af 2 omgange.

Kilder: Finansforbundet, Dansk Industri, 3F, Dansk Erhverv, HK Handel, CO-industri, Horesta

Lyn-analyse

Regeringstoppen ånder lettet op i disse minutter. Var urafstemningen endt med et nej, havde det været et kæmpe problem for statsminister Mette Frederiksen og resten af ministerholdet. Først og fremmest fordi regeringen i det tilfælde formentlig var endt med at måtte lave et lovindgreb, der havde gjort mange lønmodtagere vrede.

Men endnu mere alvorligt: Et nej ville for alvor have genstartet debatten om regeringens afskaffelse af store bededag. Fagbevægelsen ville have travlt med at give regeringen skylden for konflikten, gentage anklagerne om at afskaffelsen af en helligdag er utidig indblanding i den danske model. 

Og den vælgermæssige modvind, som regeringen allerede oplever, kunne meget vel være blevet endnu større.

Alt det undgĂĄr regeringen nu. Med et endda meget markant ja har Mette Frederiksen nu et problem mindre at bekymre sig om.

- Det har ikke været et let forløb, siger DI

Hos Dansk Industri glæder administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen sig over resultatet.

- Det har ingenlunde været et let forløb, men det lykkedes at finde det svære balancepunkt, som nu har resulteret i et klart ja.

Ifølge Lars Sandahl Sørensen vidner det om, at arbejdstagere og arbejdsgivere "har evnet at hæve blikket over egne interesser for i samarbejde at tage ansvar for hele samfundet".

- Vi må samtidig ikke glemme, at overenskomstresultatet ingenlunde er en gratis omgang. Lønstigningerne kan blive en hård belastning for en del virksomheder – især dem, der har en stor andel lønudgifter i budgettet, tilføjer han.

De nye overenskomster er vedtaget

Forligsinstitutionen har nu offentliggjort resultatet af urafstemningen om det samlede mæglingsforslag for årets overenskomstforhandlinger.

Her har 79 procent af fagforeningsmedlemmerne stemt ”ja” med en stemmeprocent på 59. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 procent ja-stemmer.

Dermed er alle de nye overenskomster godkendt og kan træde i kraft.

Alle fagområdernes stemmer om ét samlet mæglingsforslag.

Det betyder, at selvom flertallet på ét område er utilfredse med deres overenskomst og har stemt "nej", så er den stadig vedtaget, fordi der samlet set er flertal for mæglingsforslaget.

Spørgsmål

Jesper:

Hvis OK23 virker med tilbagevirkende kraft marts 23, betyder det man for ekstra løn udbetalt?

Svar:

Hej Jesper

Stemmes mæglingsforslaget igennem, træder det rigtig nok i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts.

Indeholder den aftale, man er en del af, en lønstigning, vil man derfor fĂĄ den ekstra løn for marts udbetalt pĂĄ en kommende lønseddel.

Venlig hilsen Henny

Spørgsmål

Søren. :

HvornĂĄr pĂĄ dagen forventes svaret at ligge klar?

Svar:

Hej Søren, 

Det vides ikke med sikkerhed. Men vi hĂĄber pĂĄ at blive klogere indenfor en halv times tid.

Venlig hilsen Henny

Stil dine spørgsmål om OK23 her

I løbet af dagen sidder erhvervskommentator og redaktør pĂĄ TV 2 Henny Christensen og TV 2s finanskommentator Ole Krohn klar til at svare pĂĄ spørgsmĂĄl om OK23.

Du kan allerede stille dine spørgsmĂĄl i toppen af livebloggen her. 

Lyn-analyse

Regeringen har – naturligvis – forholdt sig tavst, når det kommer til overenskomstforhandlingerne. Sådan er det i Danmark. Arbejdsmarkedets parter skal have lov at forhandle og medlemmerne få lov at stemme i fred. Politikerne blander sig udenom.

Men tag ikke fejl: De holder vejret i regeringskontorerne i disse timer. Og krydser fingre for, at resultatet af urafstemningen her til formiddag bliver et stort ”ja”.

Hvis det mod forventning ikke er tilfældet, har regeringen pludselig endnu et kæmpe problem på sin tallerken. For hvis Danmark kastes ud i en storkonflikt, kan det meget vel ende med, at regeringen til sidst må ty til et lovindgreb, som ikke kan undgå at gøre mange lønmodtagere vrede.

Og derudover vil fagbevægelsen have travlt med at give regeringen skylden for et ”nej” – og debatten om store bededag vil blusse op igen. 

Det er det sidste en i forvejen upopulær regering har brug for.

- Alle forventer, at det bliver et ja, siger kommentator

Overenskomstforhandlingerne blev i januar kaldt "de vanskeligste i mange ĂĄr". Men alt tyder pĂĄ, at aftalerne stemmes igennem.

Det siger blandt andre erhvervskommentator og redaktør pĂĄ TV 2 Henny Christensen:

- Alle forventer, at det bliver et ja. Overenskomsterne er blevet modtaget relativt positivt, og nej-bevægelsen har været nærmest usynlig, og der har ikke været en samlet nej-front.

OK23 blev skudt i gang pĂĄ et bagtæppe af tĂĄrnhøj inflation og faldende realløn. Danskernes realløn er blevet udhulet af, at der i 2022 har været en historisk høj inflation.

Men ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn har der været en gensidig forståelse af, at der skulle penge på bordet for at tilfredsstille lønmodtagerne.

- Arbejdsgiverne har skullet til lommerne for at imødegå den reallønstilbagegang, der har været, siger han.