Nye overenskomster vedtaget med massivt flertal
Med det klare ja til mæglingsforslaget har 600.000 privatansatte ny overenskomst for de næste 2 år.
Forligsinstitutionen har nu offentliggjort resultatet af urafstemningen om det samlede mæglingsforslag for årets overenskomstforhandlinger.
Her har 79 procent af fagforeningsmedlemmerne stemt ja med en stemmeprocent på 59. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 procent ja-stemmer.
Dermed er alle de nye overenskomster godkendt og kan træde i kraft.
Alle fagområdernes stemmer om ét samlet mæglingsforslag.
Det betyder, at selvom flertallet på ét område er utilfredse med deres overenskomst og har stemt "nej", så er den stadig vedtaget, fordi der samlet set er flertal for mæglingsforslaget.
- Det har ingenlunde været et let forløb
De nye overenskomster gælder for to år og indeholder lønstigninger, der ifølge flere af fagbevægelsens topforhandlere ventes at lande på 11-12 procent over to år.
Præcis hvor store lønstigningerne bliver, skal en stor del af de privatansatte dog først forhandle endeligt hjem ved efterfølgende lokale lønforhandlinger.
Det gælder blandt andet 230.000 ansatte i industrien og på byggeriets område.
Lyn-analyse
Regeringstoppen ånder lettet op i disse minutter. Var urafstemningen endt med et nej, havde det været et kæmpe problem for statsminister Mette Frederiksen og resten af ministerholdet. Først og fremmest fordi regeringen i det tilfælde formentlig var endt med at måtte lave et lovindgreb, der havde gjort mange lønmodtagere vrede.
Men endnu mere alvorligt: Et nej ville for alvor have genstartet debatten om regeringens afskaffelse af store bededag. Fagbevægelsen ville have travlt med at give regeringen skylden for konflikten, gentage anklagerne om at afskaffelsen af en helligdag er utidig indblanding i den danske model.
Og den vælgermæssige modvind, som regeringen allerede oplever, kunne meget vel være blevet endnu større.
Alt det undgår regeringen nu. Med et endda meget markant ja har Mette Frederiksen nu et problem mindre at bekymre sig om.
Hos Dansk Industri glæder den administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, sig over resultatet.
- Det har ingenlunde været et let forløb, men det lykkedes at finde det svære balancepunkt, som nu har resulteret i et klart ja.
Ifølge Lars Sandahl Sørensen vidner det om, at arbejdstagere og arbejdsgivere "har evnet at hæve blikket over egne interesser for i samarbejde at tage ansvar for hele samfundet".
- Vi må samtidig ikke glemme, at overenskomstresultatet ingenlunde er en gratis omgang. Lønstigningerne kan blive en hård belastning for en del virksomheder – især dem, der har en stor andel lønudgifter i budgettet, tilføjer han.
"En glædens dag"
Hos Dansk Metal er formand Claus Jensen, som også er formand for sammenslutningen CO Industri, mildest talt glad for dagens resultat.
- Jeg er hamrende stolt og glad over det resultat og den opbakning, vores medlemmer har vist, siger han til TV 2.
Selv tror han, at medlemmerne har ”købt ind på” muligheden for at få genoprettet reallønnen i løbet af to-tre år. Det mener blandt andre CO Industri selv, at årets overenskomstaftale baner vejen for.
Det kræver dog også solide lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger, som blandt andet industriens virksomheder nu også skal igennem.
Men Claus Jensen er optimistisk og tror fortsat på lønstigninger i omegnen af 11-12 procent samlet set over to år.
- Det er det, jeg mener, at det skal ligge på efter den her centrale forhandling, siger han.
FH-formand Lizette Risgaard deler entusiasmen hos Metalformanden og kalder det for "en glædens dag for alle parter" i en pressemeddelelse.
- Jeg er stolt af alle vores dygtige forhandlere, som under svære forudsætninger har nået resultater, medlemmerne nu har kvitteret for, siger hun.
Med lønmodtagernes ja er der ifølge FH sikret "et godt udgangspunkt for ro om det private arbejdsmarked" i de næste to år.
Men der venter vigtige lokale lønforhandlinger på minimallønsområdet forude, understreger Lizette Risgaard:
- Det er klart, at aftalen på dét område er indgået med en forventning om, at der iværksættes lokale lønforhandlinger, der lægger ekstra oven på de centralt forhandlede stigninger.
Kun én gruppe stemte imod
På byggeriets område, som dækker omkring 80.000 ansatte, valgte et snævert flertal af 3F's medlemmer på 50,37 procent dog at stemme nej til resultatet.
- Jeg må sige, at jeg synes, at det er overraskende, at der desværre ikke er et flertal for den aftale, som vi har forhandlet hjem til vores medlemmer, siger Claus von Elling, formand for 3F's byggegruppe.
Han tager dog resultatet "til efterretning", tilføjer han i en udtalelse. Stemmeprocenten blandt 3F-medlemmerne var på 46 procent.