Energikrise

Danskere har flyttet deres elforbrug fra kritiske timer

af

Holder danskerne fast i deres nye forbrug, kan det spare store investeringer. Men energianalytiker tvivler.

Øst for Storebælt har elkunderne flyttet en luns af deres forbrug ud på de små timer.

I starten af året har husstande i Nordsjælland og hovedstadsområdet brugt godt 8 procent mindre strøm i de dyreste og mest belastede timer fra klokken 17 til 21. Det viser tal fra netselskabet Radius.

Men samtidig er de begyndt at bruge mere strøm i nattetimerne.

Så kan vi netselskaber udnytte elnettet bedre, og dermed holde omkostningerne nede

Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius og Radius

Og det er tilsammen ikke kun godt nyt for østdanskernes pengepunge, fortæller Hans Henrik Lindboe, der er energianalytiker i Ea Energianalyse.

- Det er ret imponerende, og ud fra hurtig hovedregning kan det udsætte behovet for udvidelser af elnettet med cirka fem år, siger han til TV 2.

Ifølge funktionschef for Radius og søsterselskabet Cerius, som tilsammen dækker næsten hele Sjælland og øerne, Cäthe Bay-Smidt forventer man samme billede i hele Østdanmark.

Forbruget stiger om natten

I januar og februar 2023 brugte de private kunder og små erhvervskunder hos Radius samlet set knap 730 millioner kWh.

Selvom det kan lyde af meget, er det knap 40 millioner kWh mindre end året før. Men dykker man ned i tallene, er det faktisk kun i tidsrummet fra 06.00 til 24.00 at forbruget er faldet.

I nattetimerne fra 00.00 til 06.00 er forbruget steget en smule med knap 3 millioner kWh.

Ifølge Cäthe Bay-Smidt tyder det på, at danskerne har tilpasset sig de højere priser på elmarkedet.

- Vi er vidner til en grøn omstilling, som har taget fart og fortsætter de næste mange år, og derfor er det vigtigt at folk får dyrket de gode rutiner, siger hun i en pressemeddelelse.

Ny tarif gør strømmen dyrere om aftenen

Det ændrede forbrug kommer, efter Cerius og Radius sammen med en række andre netselskaber indførte en ny såkaldt tarifmodel i slutningen af sidste år.

Modellen har været flere år undervejs og gør det kort fortalt dyrere at bruge strøm på de tidspunkter af døgnet, hvor elnettet er mest belastet, og billigere, når der er mindre tryk på.

Ideen er groft sagt at sprede elforbruget bedre ud over døgnets 24 timer for at mindske behovet for udvidelser af elnettet.

Hvad er nettarif?

Når elregningen kommer, består den af flere dele.

Èn af dem er en afgift for hver brugt kilowatttime til det netselskab, der ejer og driver elnettet i dit område, samt en fast månedlig pris. Det kaldes henholdsvis nettarif og netabonnement.

Du kan ikke selv bestemme, hvilket netselskab din bolig er forbundet til.

Derudover består elregningen også af en elpris fastsat af den leverandør, du køber strømmen af, inklusiv endnu et gebyr per kilowatttime og eventuelt en fast abonnementspris

Sidst, men ikke mindst, betaler du også en afgift til Energinet og den danske stat samt moms på hele regningen.

I takt med at danskerne bruger mere og mere strøm, bliver netselskaber som Cerius og Radius nemlig ifølge Cäthe Bay-Smidt nødt til at kunne sende mere strøm ud til danskerne.

Men holder danskerne fast i at sprede deres forbrug mere ud, er det ”en kæmpemæssig gevinst for os alle”, siger hun:

- Hvis vi alle kan flytte noget af vores forbrug væk fra myldretiden i nettet, så kan vi netselskaber udnytte elnettet bedre, og dermed holde omkostningerne nede, siger hun.

Varer ikke ved uden nye tiltag

Ifølge Hans Henrik Lindboe fra EA Energianalyse svarer danskerne sparede strømforbrug gennem det seneste år i runde tal til effekten fra en mellemstor havvindmøllepark.

Han forklarer, at de høje elpriser udløst ”krisestemning” i mange danske husholdninger.

- Der er næsten gået sport i at spare blandt almindelige mennesker, som ellers ikke interesserede sig for det her, fordi det er gået op for dem, at der er penge at spare, siger han.

Holder danskerne fast i deres nye vaner, kan det spare netselskaber som Cerius og Radius for nogle investeringer i elnettet.

Det kan også komme deres kunder til gode, fordi de er med til at betale for blandt andet at lægge nye kabler i jorden.

- Der er jo ingen grund til, at de bygger mere, end vi behøver. Så hvis vi med et fornuftigt prissignal kan flytte forbruget og spare nogle penge for os alle sammen, er det jo godt, siger Hans Henrik Lindboe.

Energianalytikeren tvivler dog på, at danskernes nye forbrug varer ved, medmindre der kommer en form for ”vedvarende tiltag” på markedet.

På sigt forventer Hans Henrik Lindboe dog, at det mest energikrævende udstyr i hjemmet som elbiler og varmepumper i højere grad vil blive automatiseret, så det bruger strøm, når den er billigst.

Tariffer er blevet sænket lidt igen

Samtidig med at den nye tarifmodel blev rullet ud ved årsskiftet, varslede de fleste netselskaber også stigninger i nettariffen, hvilket er prisen, man betaler for at få leveret strøm gennem kablerne.

Forklaringen lød, at netselskabernes egne udgifter også bliver større, når elpriserne stiger.

Når strøm sendes gennem kablerne i elnettet, vil en del af den nemlig altid gå tabt, og det tab skal netselskaberne selv dække ved at købe mere strøm på markedet.

Stigningerne kom med et løfte om, at prisen nok skulle komme ned igen, når elprisen falder. Og siden har blandt andre Cerius og Radius også sænket priserne lidt igen.

Det skete med virkning fra 1. marts, men der er stadig et godt stykke ned til de priser, danskerne var vant til før nytår.

For nuværende er der ikke blevet meldt flere prisfald ud. Men 1. april overgår netselskaberne til deres sommertariffer, der er en smule lavere end om vinteren.