Business

Særligt fradrag giver boligejere mere tilbage i skat i år

af

I kroner og øre bliver fradraget formentlig endnu større i år. Så det smarteste er at rette sin forskudsopgørelse, anbefaler privatøkonom.

Det er blevet markant dyrere at skylde penge i banken de seneste måneder.

Men tusindvis af danske boligejere står til at få lidt tilbage, når Skattestyrelsen åbner for årsopgørelsen. Det sker formentlig i slutningen af ugen.

Renteudgifter, som groft sagt er prisen for at låne penge, kan nemlig trækkes fra i skat. Så når renterne skyder i vejret – hvilket de har gjort det seneste halve år – vokser fradraget også i kroner og øre.

Ifølge en beregning fra Danske Bank skal danskerne samlet set have 1,5 milliarder kroner mere tilbage i skat for renteudgifter til boliglån i år, end de fik sidste år.

Men hvor meget man hver især får tilbage, kommer helt an på, hvilket lån man har.

- Det kan jo for eksempel være dem, der har omlagt et lån, eller hvis variable rente er steget. Det kan også være dem, der har et flexlån, der udløb i slutningen af sidste år, siger chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm.

Hvem kan få fradraget?

Du kan få fradrag for dine renter, hvis du for eksempel har et boliglån, realkreditlån eller banklån. Men fradraget afhænger af, hvor mange renteudgifter du har.

Bidrag på realkreditlån er også fradragsberettiget – altså tæller de også med i beregningen. 

Hvis du har samlede renteudgifter under 50.000 kroner som enlig eller under 100.000 kroner sammen med din ægtefælle, vil der være et fast fradrag på 33,6 procent.

Har du renteudgifter højere end 50.000 kroner som enlig eller 100.000 kroner sammen med din ægtefælle, så er fradraget 25,6 procent.

- Der er nærmest et uendelig antal mulige kombinationer

Mange danskere har i løbet af sidste år omlagt deres lån fra én rente til en anden, og ofte er deres restgæld, som en del af aftalen, blevet nedbragt.

Men der er stor forskel på, hvilke renter lånene er blevet omlagt til og fra.

Derfor er det, ifølge boligøkonom og chefanalytiker hos Nordea Lise Nytoft Bergmann, også meget individuelt, hvor mange penge de danske boligejere skal have tilbage i skat fra renteudgifterne.

- Der er nærmest et uendelig antal mulige kombinationer for, hvordan boligejerne har ændret deres privatøkonomi, siger hun til TV 2.

Alligevel har hun regnet på, hvor meget man får tilbage i skat, for hver måned man har betalt en given renteudgift for sit lån. Tallet er opgjort per million kroner, man har skyldt væk.

Ret din forskudsopgørelse til

Ifølge Louise Aggerstrøm er det værd at huske, at renterne kun for alvor begyndte at stige i anden halvdel af sidste år.

Hvad er årsopgørelsen fra Skat?

  • Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.  
  • Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. 
  • Skattestyrelsen danner din årsopgørelsen ud fra de oplysninger, de har om dine indtægter, fradrag, banklån og andre forhold, som for eksempel om du har ejerbolig.
  • Skattestyrelsen modtager cirka 92 procent af alle deres oplysninger fra såkaldte tredjeparter. I praksis er det kun cirka otte procent du selv skal indberette.

Derfor skal danskerne med al mulig sandsynlighed også have markant mere i rentefradrag i løbet af i år.

Selv hvis renterne hverken går op eller ned resten af 2023, vil de 1,5 milliarder blive til knap 5 milliarder, inden årsopgørelsen åbnes i 2024.

Louise Aggerstrøm anbefaler dog klart, at man sørger for at sprede fradraget ud over året ved at rette sin forskudsopgørelse, så snart ens renteudgifter ændrer sig.

På den måde betaler man nemlig mindre i skat hver måned i stedet for først at blive godtgjort om et år.

- Hvis du er lidt presset over ekstra høje renteudgifter, kunne det godt være smart at lette lidt af presset med det samme, siger Louise Aggerstrøm.