Vigtige overenskomster er på plads – hvad er næste skridt?
Under de seneste overenskomstforhandlinger faldt de sidste brikker på plads midt i april. Men det kan sagtens ændre sig i år.
Årets overenskomstforhandlinger er skudt i gang.
Torsdag blev arbejdsgiverne og fagforeningerne på transportområdet enige om det andet af de store ”gennembrudsforlig”, og dermed er retningen for resten af forhandlingerne nu sat.
Selvom Forligsmanden blev nødt til at sætte uret i stå, så parterne kunne forhandle videre, uden at der brød storstrejke ud, er det forventningen fra flere, at overenskomster falder på plads i starten af marts.
Hvis det mod forventning ikke skulle ske, kan OK23, som forhandlingerne kaldes, i yderste konsekvens udløse storkonflikt og strejker, der lammer Danmark.
Selvom overenskomstforhandlingerne følger en mere eller mindre fast drejebog, kan de være svære at finde hoved og hale i.
Derfor får du her en kort overflyvning af, hvordan en overenskomstforhandling foregår, og hvad der nu kommer til at ske.
Industrien har allerede sat kursen
I Danmark styres arbejdsmarkedet efter “den danske model”. Det betyder, at lønmodtagere og arbejdsgivere – også kaldet arbejdsmarkedet parter – sammen bestemmer løn, vilkår og andre regler.
Det sker gennem overenskomster, der er forskellige fra branche til branche og normalt gælder i to-tre år ad gangen. Derefter skal de fornys ved en ny overenskomstforhandling.
Det er typisk virksomhederne og de ansatte i industrien, som forhandler først. Traditionelt er det dem, der når frem til det såkaldt ”gennembrudsforlig”, som også sætter rammerne for alle de andre overenskomster.
Gennembrudsforliget, som i år faldt 19. februar, dækker ansatte i produktionsvirksomheder, men er også rettesnor for hele ”minimumslønområdet”.
Et andet område, der er værd at holde øje med, er transportområdet, hvor forhandlingerne for blandt andet lagerarbejdere og chauffører nåede til enighed torsdag. Det kaldes også for et gennembrudsforlig, fordi aftalen sætter nemlig retningen for "normallønsområdet".
Nu, hvor de to forlig er på plads, bruger alle andre brancher resultaterne som en strømpil i deres egne forhandlinger mellem arbejdsgivere og fagforeninger.
Forligsmanden kan træde til
Hver gang der er overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, skal flere end 500 aftaler forhandles på plads.
Normalt bliver arbejdsgiverne og fagforeningerne enige om en ny aftale efter noget tid. Men kan de ikke selv finde en løsning, træder Forligsinstitutionen med forligsmand Jan Reckendorff i spidsen til.
Er der ikke landet en aftale, inden den gamle overenskomst udløber – sædvanligvis 1. marts – er det lovligt for de ansatte at strejke og for arbejdsgiverne at lockoute.
I denne omgang har forligsmanden dog sat uret på pause og tilladt parterne ekstra tid til at forhandle. I slutningen af februar udskød han således alle strejkevarsler med 14 dage.
Siden er blandt andet parterne i detailbranchen nået til enighed. Det samme gælder parterne i finanssektoren. Hvis de resterende forhandlinger kører af sporet, får Forligsinstitutionen til opgave at finde et kompromis, alle kan blive enige om.
Hvis det stadig dårligt lader sig gøre, kan forligsmanden udskyde varslede konflikter med yderligere 14 dage.
Alle stemmer om én pakke
Overenskomstforhandlingerne er slut, når alle fagforeninger og arbejdsgivere har forhandlet, og forligsmanden samler et såkaldt mæglingsforslag.
Under seneste overenskomstforhandling i 2020 skete det 25. marts.
I mæglingsforslaget er forligene fra hver enkelt overenskomstforhandling samlet i én pakke. De steder, hvor parterne ikke kan blive enige, er det forligsmanden, som ridser op, hvordan overenskomsten skal se ud.
Derefter stemmer medlemmer af alle de berørte fagforbund samt Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse om det samlede mæglingsforslag.
Er der flertal, er alle overenskomsterne vedtaget og træder i kraft, så arbejdet kan fortsætte under de nye regler og vilkår.
Men stemmes mæglingsforslaget ned, gælder det også alle overenskomstaftalerne. Og så udbryder der storkonflikt.
Storkonflikter er sjældne, men sker
Under en storkonflikt kan medarbejdere strejke og virksomheder lockoute – hvilket kort fortalt betyder, at virksomhederne nægter at modtage arbejdskraft.
Storkonflikter har store omkostninger, fordi dele af samfundet risikerer at gå i stå, når folk ikke går på arbejde.
Samtidig får de ansatte ingen løn, men må klare sig for pengene i de ”strejkekasser”, som de fleste fagforeninger sparer op.
Er der først udbrudt storkonflikt, skal der som regel et regeringsindgreb til for at stoppe den igen. Her vedtager Folketinget en lov, som forlænger alle overenskomster.
Heldigvis er storkonflikter sjældne, for normalt stemmes overenskomsterne igennem.
I 2020 blev resultatet af afstemningen offentliggjort 16. april. Lønmodtagerne havde godkendt mæglingsforslaget med 79,8 procent ja-stemmer.