Lars Seier Christensen afviser hvidvask: - Fuldstændig meningsløst
Saxo Bank vil være "meget uegnet" til at hvidvaske penge igennem, siger stifter. Hvidvaskekspert kalder udtalelse "arrogant".
Selvom Saxo Bank gennem flere år har samarbejdet med østeuropæiske banker, der er centrum for en historisk stor hvidvaskskandale, har den danske bank på ingen måde været en del af ugerningerne.
Sådan lyder det fra Lars Seier Christensen, der var med til at stifte investeringsbanken i 1992, og som var storejer og topchef frem til 2015.
- Det vil være fuldstændig meningsløst, for det eneste, du kan gøre (hos Saxo Bank, red.), er at føre pengene over til os og tilbage til dig selv. Det er jo grundlæggende ikke den måde, hvidvask foregår på, siger Lars Seier Christensen søndag til TV 2.
Hvidvask som en grundpille i samarbejdsbank
Diskussionen om potentiel hvidvask i Saxo Bank kommer i kølvandet på en TV 2-dokumentar, der går tæt på det danske forretningseventyr.
I 'Saxo Bank bag facaden' bliver det blandt andet afsløret, at den danske bank har haft partnerskaber med Moldindconbank fra Moldova samt Trasta Komercbanka og ABLV Bank fra Letland.
Mens de to første banker stod i centrum for den historisk store hvidvaskskandale, der er kendt som The Russian Laundromat, skrev de amerikanske myndigheder i 2018 om ABLV, at banken havde "institutionaliseret pengehvidvask som en grundpille i bankens måde at drive forretning på".
Trasta Komercbanka og ABLV Bank er i dag blevet lukket som følge af sager om hvidvask.
Derfor tror Robert Spliid, der fra 2008 til 2010 var direktør for Saxo Bank i Tyskland og Schweiz, heller ikke, at der er "nogen tvivl om, at Saxo Bank er blevet brugt til hvidvask".
- Når man har haft med de her konkrete banker at gøre, så er det jo nærmest en tilståelsessag, siger Robert Spliid, der ud over sin tid i Saxo Bank har årtiers erfaring fra danske og udenlandske banker.
En ekstremt risikabel model
Saxo Banks samarbejde eller partnerskab med de østeuropæiske banker kaldes også for white label og går kort fortalt ud på, at Saxo Bank tillader forskellige banker rundtom i verden at bruge bankens handelsplatform, Saxo Trader, til at handle aktier og andre finansielle produkter.
Partnerbankens kunder vil således se et skræddersyet layout, hvor det både er partnerbankens egne logoer og det lokale sprog, der fremgår.
Alt i alt vil handelsplatformen fremstå, som om den tilhører den enkelte partnerbank, men reelt kører det hele gennem Saxo Bank i København, der derefter sender halvdelen af sine indtægter fra den enkelte kunde retur til partnerbanken.
Men ifølge Kalle Johannes Rose, der er lektor ved Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i bekæmpelse af hvidvask, er modellen ikke uden sine udfordringer:
- Saxo Banks største problem er, at de har sat deres lid til en – i hvidvasksammenhæng – ekstremt risikabel forretningsmodel, siger Kalle Johannes Rose i TV 2-dokumentaren.
Også Finanstilsynet, der skal holde øje med bankerne i Danmark, har betegnet modellen som "højrisiko". Sidste år fik Saxo Bank et påbud om, at banken skulle få bedre styr på sine interne processer.
White label-ordningen nævnes adskillige gange i pressemeddelelsen om påbuddet.
"Det kan simpelthen ikke lade sig gøre"
Alligevel afviser Lars Seier Christensen altså fuldstændig, at Saxo Bank kan være blevet brugt til at hvidvaske penge.
Saxo Bank har blot stillet et stykke software til rådighed for bankerne, og det er "meget uegnet" til at sløre pengestrømme, som det ellers typisk er tilfældet, hvis man gerne vil hvidvaske penge, mener Lars Seier Christensen.
- White label-partnerskaberne er meget lidt velegnet til hvidvask, fordi du bare får pengene tilbage igen. Så tjener du lidt, så taber du lidt, og så fører du pengene tilbage til, hvor de kom fra. Det er ikke et middel til hvidvask. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Lars Seier Christensen til TV 2.
Men det er Kalle Johannes Rose helt uenig i. Efter at have set Seier Christensens interview søndag siger han:
- Når vi taler om hvidvask helt generelt, så handler det om, at du har en pulje penge, der har et ulovligt ophav. De skal ind i den finansielle sektor og gerne ud med en kvittering, der beviser, at de her penge er blevet hvide.
Han sammenligner situationen med at hvidvaske penge gennem et kasino. Her kan man gå ind med en pose penge, og måske vinder man lidt, eller måske taber man lidt.
Men uanset udfaldet får man en kvittering, når man går ud fra kasinoet, der viser, at man har vekslet nogle jetoner til nogle penge, og de penge kommer dermed til at fremstå som om, at de er tjent på kasinoet.
- Lars Seier Christensen opstiller et kriterie om, at pengene skal have skiftet ejermand i processen, men det er simpelthen ikke rigtigt. Det handler om, at man kan forlade kasinoet med en kvittering, der nu beviser, at pengene har et legitimt ophav. Dermed er pengene blevet vasket hvide, siger Kalle Johannes Rose.
Lavere kontrol uden for EU
Eksperten pointerer samtidig, at det ikke er uden grund, at Finanstilsynet kalder white label-partnerskaberne for højrisiko.
Lige så snart man samarbejder med en bank uden for EU, er kravene til kontrol nemlig nogle helt andre, og når man så tilbyder anonymitet, kan det være svært at vide, hvis penge man egentlig har med at gøre, og hvor de stammer fra.
- Det er ikke, fordi der nødvendigvis er sket hvidvask. Men det er arrogant at postulere, at ens bank aldrig bliver brugt til hvidvask, eller at et højrisikoprodukt som det her ikke kan bruges til hvidvask, siger Kalle Johannes Rose til TV 2.